Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for tilmelding til arrangementer i FDF

Januar 2017

Disse betingelser gælder ved tilmelding til FDFs kurser og arrangementer via FDF.dk og disses underleverandører. Betingelserne gælder både for kurser og arrangementer med og uden betaling.

1. Udbyder
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF
Rysensteensgade 3
1564 København V
CVR-nr.: 22 16 78 12 

2. Tilmelding
Tilmeldingen er bindende.
Tilmelding til kurser og arrangementer skal ske via systemet Flextilmeld.
Visse arrangementer kan have begrænset deltagerantal.

3. Priser
Alle priser på FDF.dk og disses underleverandører er i danske kroner.

4. Gebyrer
Tilmelder du dig efter tilmeldingsfristen, bliver der lagt et gebyr på din deltagerafgift.
Transaktionsomkostninger ved brug af betalingskort blive pålagt og opkrævet sammen med deltagerafgiften. Gebyrer og transaktionsomkostninger refunderes ikke ved ændring eller annullering af tilmeldingen.

5. Rejsegodtgørelse
Forhold omkring rejsegodtgørelse gælder kun medlemmer af FDF.
Såfremt der tilbydes rejsegodtgørelse i forbindelse med arrangementet vil dette blive fratrukket deltagerafgiften ved fakturering.
Arrangementer uden overnatning har ikke tilknyttet rejsegodtgørelse.
Der tilbydes godtgørelse til rejsen fordelt på FDFs landsdele.
Prisen beregnes ud fra landsdelens gennemsnitlige afstand til det enkelte kursussted.
Såfremt det samme kursus udbydes flere steder i landet, tilbydes der ikke rejsegodtgørelse, hvis man kunne have taget samme kursus tættere på sin bopæl indenfor et halvt år af tidspunktet, hvor kurset blev udbudt.

6.     Betaling

6a) Fakturakøb for medlemmer
Deltagerafgiften for de fleste kurser og arrangementer vil blive opkrævet hos deltagerens FDF-kreds umiddelbart efter kredsens godkendelse.
Godkender en FDF-kreds en deltager med egenbetaling, vil opkrævning for arrangementet ske direkte til tilmelder. Landsforbundet forbeholder sig dog ret til at opkræve deltagerafgiften hos kredsen, hvis deltageren ikke betaler.

Landsforbundet forbeholder sig endvidere retten til at afvise tilmeldinger med fakturabetaling for FDF-kredse med ubetalt gæld til landsbundet. Sker dette kan deltageren tilmelde sig med straksbetaling.

Eventuelt mellemværende mellem FDF-kredsen og deltageren er landsforbundet uvedkommende.

6b) Straks-afregning
Ved tilmelding til arrangementer på FDF.dk og disses underleverandører kan du betale med betalingskort.
Dine kortoplysninger bliver krypteret og sendt direkte videre til banken via en sikker forbindelse (SSL).
Beløbet bliver hævet på din konto med det samme.

7. Afmelding (Fortrydelsesret)
Køb af kurser og arrangementer på FDF.dk og disses underleverandører er ikke omfattet af fortrydelsesretten, ifølge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 2.
FDF yder dog fuld fortrydelsesret indtil tilmeldingsfristen angivet for de enkelte arrangementer på FDF.dk/tilmeld. Før denne dato refunderes hele deltagerafgiften, fratrukket gebyrer, ved ændring eller annullering af tilmeldingen.

Efter tilmeldingsfristen kan deltagerafgiften ikke refunderes.

Enhver ændring til tilmelding skal ske ved skriftlig henvendelse til forbundskontoret på FDF@FDF.dk.

8. Fotografering
Ved tilmelding til FDFs arrangementer accepterer du, at FDF har de fulde rettigheder til billeder taget på kurset. Ligeså accepterer du, at FDF har brugsretten til at anvende billeder som er delt af deltagere via FDFs officielle hashtags. Billeder må offentliggøres på FDFs medier efterfølgende jf. Persondatalovens § 6, stk. 1.
Såfremt du ikke ønsker at optræde på et billede, skal du rette henvendelse til fotografen i forbindelse med fotograferingen. 

9. Forældretilladelser
På visse arrangementer eller dele af et arrangement kan der kræves særskilt underskreven tilladelse fra deltagerens forældre. Læs mere om dette på de enkelte arrangementer på FDF.dk/tilmeld. 
 
10.  Kontaktoplysninger
Som deltager på FDFs kurser og arrangementer accepterer du, at FDF må kontakte dig med relevante forhold relateret til din deltagelse på de angivne kontaktoplysninger både før, under og efter arrangementet.

 
11.  Ekspedition
FDF og disses underleverandører ekspederer alle tilmeldinger hurtigst muligt.
Når du har registreret din tilmelding, modtager du en besked via e-mail med bekræftelse af din ordre.
Ved deltagelse med fakturakøb (medlemmer af en FDF-kreds) er du dog først endeligt optaget på kurset, når kredsen har godkendt og foretaget betaling for deltagelsen.

Du modtager dit brev med deltagerinformationer 1-2 uger før arrangementet afvikles.
For øvrige arrangementer fungerer ordrebekræftelsen som billet. 

12.  Ændringer
Vi forbeholder os ret til at ændre tid, kursussted, pris, instruktør og indhold samt ret til at aflyse et kursus eller en konference, såfremt deltagerantallet bliver mindre end forudsat. Ved aflysning eller væsentlige ændringer får den enkelte deltager besked direkte til den e-mail adresse, der er opgivet ved tilmelding. 

13.  Forbehold
FDF kan se sig nødsaget til at aflyse et kursus eller arrangement. Sker dette vil tilmeldte deltagere modtage besked herom uden unødigt ophold samt få refunderet deltagerafgiften.

14. Force majeure
Såfremt det på grund af omstændigheder, der ikke kunne tages i betragtning af FDF i forbindelse med planlægning af det enkelte arrangement, såsom krig, terrortrussel, strøm- eller it-nedbrud, sygdomsepidemi eller usædvanlige vejrforhold, måtte være umuligt eller være forbundet med ekstraordinært og uventet stort besvær og store omkostninger at gennemføre arrangementet, er FDF berettiget til at aflyse eller afbrydearrangementet, såfremt den er påbegyndt.
I tilfælde af aflysning før eller under afholdelse af et arrangement som følge af force majeure vil FDF refundere de beløb under deltagerafgiften, som ikke allerede er medgået til at afholde udgifter forbundet med planlægning og afvikling af arrangementet.

16.  Købe- og aftaleretlige regler
Når du handler på FDF.dk og disses underleverandører, gælder herudover dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. særligt Købeloven og Forbrugeraftaleloven, dog gælder reglerne om fortrydelsesret ikke, jf. pkt. 5. 

17.  Persondata
FDF og disses underleverandører opbevarer din oplysninger forsvarligt, og giver kun adgang til dine data for personer med relevante arbejdsopgaver.
Når FDF og disses underleverandører ikke har behov for dine data længere, så sletter vi dem.
Dataansvarlig er FDF ved administrationschefen.
Der henvises i øvrigt til FDFs datapolitik, som kan findes på FDF.dk nærmere bestemt her: Kredsservice.fdf.dk/carla/datapolitik

18.  Tvister
Enhver tvist om handel på FDF.dk, og om disse vilkår, afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole. 

19. Læs tillige

FDFs Kursusprincipper på fdf.dk/Uddannelse/Kurser/kursusprincipper
Information om systemet Flextilmeld.
Informationer for de enkelte arrangementer på FDF.dk/tilmeld