Kernen i FDF er fællesskabet - både for børn og voksne. Vi leger, hygger, griner og taler sammen. Dette fællesskab skal have trygge rammer, og i FDF har vi et sæt samværsregler, der skal sikre, at FDF er et godt, trygt og sikkert sted at være for børn, unge og voksne.

Et kort overblik over kredsens samværsregler:

  1. Drenge og piger sover hver for sig, så vidt det er praktisk muligt
  2. Vi bruger et ordentligt, respektfuldt og sobert sprog
  3. Det efterstræbes, at der er både mandlige og kvindelige ledere med på alle lejre
  4. Alle ledere er tjekket i det centrale kriminalregister (dvs. de har udfyldt en såkaldt børneattest)
  5. Ingen ledere indtager alkohol m.m. på arrangementer med børn
  6. Der ryges ikke i forbindelse med arbejde med børn og unge. Rygning er ikke tilladt i kredsens lokaler.

En uddybning af de forskellige punkter og FDFs generelle samværspolitikker kan findes her: https://kredsservice.fdf.dk/kredsens-liv/regler/fdfs-samvaersregler/