Overvejer du at starte til FDF - Som barn eller leder? Så kan du læse lidt her.

FDF Egeris er en lille kreds beliggende ca. 300m fra Brårup skole, vi ligger på Brårupvej 126. Vi er kredsen for dig, hvis du er til et stærkt fællesskab, store oplevelser og mange spændende aktiviteter - uanset alder! Der er flere måder at komme i kontakt med os på. Du kan møde op til til et klassemøde i kredshuset, du kan kontakte den leder, der er kontaktperson for den pågældende klasse eller du kan tage kontakt til kredsledelsen eller formanden.

Det er gratis at prøve FDF tre gange, derefter kræver det en indmeldelse. Se mere om hvad vi laver i vores Facebook-gruppe.

Medlemsskab

Medlemsskab af FDF Egeris koster 700 kr. årligt, der betales i to rater hvert halve år. Dertil kommer betaling for ture, lejre og andre større arrangementer.

Forbundsskjorte

I FDF har vi vores forbundsskjorte på, når vi mødes. Når du er blevet medlem kan du købe en i vores butik. Du kan også købe en brugt i kredshuset.

Gå til butikken

Forældre

Vi kan altid bruge en hjælpende hånd i kredsen. Så tøv endelig ikke med at kontakte os, vi kan altid bruge en til at bage kage eller boller til lejr, køre eller noget helt tredje.