Krig

I denne leg skal i melde krig mod andre lande end jeres eget land.

Indsendt af Claus Boelt

Beskrivelse

Først starter man med at lave en cirkel i jorden med en pind. Derefter deler man cirklen i ligeså mange dele (lande) som der er deltager.

Hver deltager vælge et land, og vælger hvad det skal hedde. Herefter vælger man en der skal starte. Den person siger for eksempel: Jeg melder krig mod England! og kaster i det samme pinden i det land, der er blevet kaldt Frankrig.

Alle andre løber vær fra cirklen. Den, der "ejer" England, samler hurtigt pinden op og råber:"stop!" Alle bliver stående, hvor de er kommet til.

Derefter går den som har råbt "stop", går frem imod en af de andre (den som står nærmeste) med tre små skridt og en spytklat. Stående ved spytklatten skal personen nu forsøge at røre den nærmeste med pinden. Hvis det ikke lykkes, må den som kastede pinden, tage et stykke land. Hvis det lykkes må hun kaste pinden i næste omgang.

Land tager man sådan: 
Man stiller sig på et ben i sit eget land med pinden i hånden, rækker pinden frem og skærer så meget af modstanderens land, som man kan nå. Det stykke land, som man på denne måde erobrer, hører nu med til ens eget land.

Deltagere

5 - 10 personer

Alder

7 - 11 år

Varighed

15 - 30 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

1 styk pind

Andre lege