Petit

En leg hvor man ikke skal være bange for at se dum ud, og komme tæt på de andre!

Indsendt af Dres
Petit

Beskrivelse

Alle deltagerne stiller sig i en rundkreds. Der udvælges en legeleder.
På legelederens ordre vender alle sig mod højre, og rykker tættere ind i cirklen, så man står helt tæt.

Nu begynder legen for alvor. Man starter med i takt at løfte det højre ben, mens man i takt synger "petit, petit, petit-petit-petit Kvæk-kvæk" På Kvæk skal alle hoppe samtidigt.

Når man har gjort dette rykker alle tættere sammen, dette kan gøres ved at man tager fat i skuldrene på vedkommende foran. Sangen gentages.

Man rykker tættere sammen, ved at tage fat om maven på vedkommende foran. Sangen gentages.

Sidste runde rykker man så tæt sammen som muligt, ved at tage fat i den næste person foran. Når sangen igen er blevet gentaget, og alle fortsat står tæt, skal alle på samme tid, sætte sig ned uden at cirklen vælter.

Legen er nu fuldført.

Bemærkning

Det er en fordel hvis alle har samme størrelse (længde) ben

Deltagere

4 - 40 personer

Alder

9 - 18 år

Varighed

2 - 5 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

Andre lege