Robin Hood

I skal på løb sammen med Robin Hood for at hjælp ham med at samle mest muligt guld, som I kan give til de fattige.

Indsendt af

Beskrivelse

  • I skal på løb, hvor I er Robin Hoods mænd, der har til opgave at samle mest muligt guld ind til de fattige.
  • I bliver sendt afsted holdvis, men først skal hvert hold lave en prangerpung, en bue og en slangebøsse, som skal bruges på løbet.

Forberedelse

Historien om hvordan Robin Hood blev fredløs:

Engang for længe siden gik en ung mand ved navn Robin Hood fløjtende gennem Sherwood-skoven i England. I nærheden af vejen til Nottingham, blev han stoppet af en flok skovbetjente. De så mistænksomt på ham: "Hvor skal du hen med den bue? På jagt måske? Det er nemlig vores job at beskytte kongens dyr mod usle krybskytter som dig!". "Jeg er ingen krybskytte", svarede Robin Hood vredt, "jeg er på vej til kapskydningen i Nottingham."

Anføreren sagde listigt: "Nå, så du skal til kapskydning. Vi har fået ordre til at nedlægge et par stykker vildt, og jeg vil vædde med, at du ikke kan ramme hjorten derovre". Lynhurtigt fandt Robin en pil frem, spændte buen, og hjorten faldt død om.

"Dér fik jeg dig, din lømmel! Jeg anklager dig for krybskytteri, og det kommer til at koste dig din højre hånd - fang ham, folkens!". Robin Hood var meget forbavset, men flygtede hurtigt, mens pile fløj om ørerne på ham. Han standsede brat op, vendte sig om, og en pil fra hans bue ramte anføreren i hjertet.

"Herren hjælpe mig", tænkte han, mens han løb dybere ind i skoven. Da han endelig var i sikkerhed, satte han sig udmattet op af et træ. Pludselig dukkede hans gamle ven Will op, og Robin fortalte om sit møde med skovbetjentene. "Så er du fredløs ligesom mig", sagde Will, "Men jeg klarer mig: Skoven vrimler med dyr og rejsende med mange penge. Følg med og hils på mine venner."

Robin Hood blev optaget i de fredløses kreds, og da han var så dygtig en bueskytte og næsten lige så kvik til at tale og tænke, blev han hurtigt flokkens leder.

På den tid var der ufred i England. Jævne borgere og bønder blev udplyndret af griske borgherrer, mens kongen var rejst på korstog til Det Hellige Land. Mange blev drevet fra hus og hjem eller gjort fredløse. Flere og flere søgte til Sherwood-skoven og sluttede sig til Robin Hoods mænd. Om sommeren sov de under åben himmel og om vinteren i små jordhytter. Men hverken om sommeren eller om vinteren kunne de rige føle sig i sikkerhed for de fredløse, hvorimod de fattige intet havde at frygte, for Robin Hood tog fra de rige og gav til de fattige.

Fra Postdatabasen

Robin Hood møder Lille John

Historie

En dag strejfede Robin alene rundt i skoven, og da han ville passere en rivende strøm ved hjælp af en træstamme, stod der pludselig en stor mand for den anden ende. De to mænd var uenige om, hvem af dem der skulle have lov til at gå over først. Robin fandt sin bue frem, men da den fremmede kun havde sin fægtestav, enedes de dog om, at Robin skulle finde en stav magen til, så de kunne slås om det. Kampen viste sig at være ret jævnbyrdig, men efter næsten en time endte Robin alligevel på hovedet i vandet.

Den fremmede hjalp ham op og takkede for kampen, mens han præsenterede sig som John Little, der søgte efter en god mand ved navn Robin Hood. Robin grinede:" Ja, ham har jeg hørt om, men så ædel er han nok heller ikke - hvem skal han ellers stjæle fra? og desuden kan den lille gnom ikke klare sig uden hjælp fra sine mænd!". "Hvem er du, der taler så nedsættende om selveste Robin Hood?" brummede John Little. "Jeg er ham, du søger. Jeg er Robin Hood," lo Robin, "og du skal være velkommen blandt mine mænd. John Little blev optaget i flokken af fredløse, og under stor morskab blev kæmpens navn ændret til Lille John.

Opgave

I skal ligesom Robin og John i tvekamp. Piltene skal én efter én kæmpe mod posten, som ved hjælp af dask og puf med hynderne skal forsøge at vælte hinanden ned af bommen.

Point

For hver pilt, som besejrer posten, gives et guldstykke.

Deltagere

2 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 15 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 styk reb
1 styk rafte
6 styk små rafte
1 styk hundetæppe
2 styk sofahynder
1 masse guldstykker

Fra Postdatabasen

Robin Hood møder Broder Tuck

Historie

Robin Hood hørte en dag om en munk, der var mester i våbenbrug, til trods for, at han var utrolig fed, og han + 3 mænd ville finde ham. Efter en lang vandring fik de øje på munken, der sad og fiskede. Robin listede frem og fjernede lynhurtigt hans sværd.

Derefter sagde han til munken: "Vis mig, hvor god du er, og bær mig over åen". Tavs bar munken Robin, men på modsatte side trak han hurtigt Robins sværd og sagde: "Nu skal du gøre en god gerning - bær mig tilbage!". Robin fik med besvær båret det enorme kødbjerg tilbage, og munken blev sat i land, lagde sit sværd og begyndte igen at fiske.

Robin sprang hen efter munkens sværd og snuppede også sit eget: "Nu ikke flere narrestreger - bær mig så over den å!". "Hyp, min hest", råbte Robin og daskede til munkens fede bag med sværdene. Nu blev munken gal, bøjede sig hurtigt forover, så Robin røg i vandet, og pludselig havde de ét sværd hver.

Fægtekampen begyndte at kede Robins mænd, som stormede frem, munken piftede højt, og pludselig dukkede også 3 store hunde op. De 3 fredløse sendte hver en pil mod hundene, men de snappede pilene med munden og knækkede dem mellem de skarpe tænder. De fredløse måbede, og Robin og munken sluttede fred. Og inden længe var Broder Tuck optaget i Robins flok. Det var anden gang, Robin faldt i vandet - og fik en ven.

Opgave

Nu skal I også lave noget med vand, men I slipper dog for at vade gennem et vandløb! I stedet skal I på skift bære kanden med vand gennem forhindringerne ved at følge snoren - men selvfølgelig uden at spilde.

Point

Der gives 1 guldstykke for hver dl. vand, der er tilbage i kanden, når hele holdet har været gennem banen. Dvs 7 dl. vand = 7 guld.

Deltagere

2 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 15 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

1 rulle høstbindergarn
1 styk litermål
1 masse guldstykker
1 par dunk med vand

Fra Postdatabasen

Post 3, Vildsvinejagten

Historie

Robin Hood og hans fredløse mænd elskede at holde store gilder en overdådig middag med masser af mad, mjød og sang. Knap havde Robin givet ordre til, at i aften var det tid til fest, før forberedelserne gik igang, og hele lejrpladsen sydede af liv. Under den gamle eg var der dækket et festligt bord, og der var en herlig duft af stegt kød fra de kæmpestore glødebål med vildsvin, hjorte og fasaner på spid.

Opgave

Nu skal i fange vildsvin. I skal med slangebøsserne skyde vildsvinene. Hver deltager har 3 forsøg. Point - 1 guldstykke for hvert ramt vildsvin.

Forberedelse

Lave 5 vildsvin med snor til ophæng samt guldpoint.

Deltagere

4 - 20 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 20 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

Fra Postdatabasen

Kampen mod skatteopkræverne

Historie

Skatteopkræverne for kongen, kirken og borg-herrerne blev jævnligt plyndret af de fredløse, som lod størstedelen af byttet gå tilbage til de fattige. Selv om Robin Hoods mænd var meget dygtige, måtte de ind i mellem kæmpe hårdt, fordi skatteopkræverne jo ikke ligefrem var begejstrede for skulle aflevere pengene.

Opgave

Nu skal vi have en tovtrækningskonkurrence for at finde ud af, om I kan besejre skatteopkræverne eller bliver nødt til at betale skat. Det er piltene mod de to på posten og deres leder.

Point

Vinder piltene - får de 5 guldstykker, taber piltene - skal de af med 3 guldstykker

Deltagere

10 - 200 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 20 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 styk Tov med midtermærke
4 styk pinde
1 masse guldpoint

Fra Postdatabasen

Mødet med Alan-a-Dale

Historie

Robin Hood var hele tiden opmærksom på, at han og hans mænd ikke gjorde kvinder og ærlige folk fortræd, men kun røvede fra de folk, som havde taget fra de fattige. Det var Robins mening, at selvom flokken var fredløse, skulle de opføre sig ordentligt, og derfor tog han dem indimellem med i kirke.

Engang, hvor Robin og hans mænd var i kirke, blev de pludselig midt under messen beskudt at pile ind gennem vindues-sprækkerne. Hurtigt gjorde de klar til modangreb, og her fik de helt uventet hjælp af en ung ridder ved navn Alan-a-Dale, som også var til messe. Som så mange gange før, løb de fredløse af med sejren, og den unge mand sluttede sig til flokken.

Foruden at være en mester-bueskytte var Alan-a-Dale også dygtig til at synge og spille. Han blev hurtigt flokkens troubadur og digtede mange folkeviser om de fredløses bedrifter, som sangene blev kendt vidt og bredt.

Opgave

Digt et vers om Robin Hood på melodien "Jeg er musen Hannibal", Alle versene sættes sammen til en fællessang, som vi skal synge til lejrbålet, så jeres vers skal afleveres ved sidste post.

Deltagere

10 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

20 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 styk papir pr. deltager
1 styk blyant pr. deltager

Fra Postdatabasen

Bueskydningskonkurrence

Historie

Sheriffens af Nottingham var nu mere end nogen sinde besat af tanken om, at lokke Robin Hood til byen og fange ham. Og snart blev det bekendtgjort vidt og bredt, at Nottingham by ville afholde en stor konkurrence for at Englands bedste bueskytte. Førstepræmien var en pil af det pureste guld.

De fredløse gennemskuede straks sheriffens plan, men ville narre ham endnu en gang. Robin og 3 andre skulle deltage, mens resten skulle blande sig med mængden. På den store dag forklædte de sig - Robin i tiggerdragt.

Deltagerne skød først fra 100 skridts afstand, som efterhånden blev øget. Ved 150 skridt var der kun 3 skytter tilbage, men til sheriffens store ærgelse lignende ingen af dem Robin.

Dysten fortsatte: Nr.1 fejlede, men nr.2 - én af sheriffens mænd - ramte skivens centrum. Tilskuerne jublede, men nr.3 klædt i tiggerdragt trådte frem, spændte buen og skød - pilen ramte plet og flækkede den anden. Tiggeren fik overrakt den gyldne pil af den skuffede sherif, hvorefter han forsvandt i mængden.

Hjemme i skoven festede og lo de fredløse, og de blev enige at sende sheriffen en lille hilsen, så han vidste, at han var blevet narret. Robin og Lille John red tilbage til Nottingham og skød en pil ind i sheriffens hus, hvorpå der stod: "Højtærede sherif! Tak for den gyldne pil. Ærbødigt Robin Hood."

Opgave

Nu skal I også skyde til måls. Hver har 3 forsøg.

Point

Point på skiven = antal guldstykker

Deltagere

2 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

20 - 30 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

1 styk halmballe
1 dåse spraymaling
1 masse pile
1 masse guldstykker

Fra Postdatabasen

Det blå vildsvin (eftermiddagskaffe)

Krofatter/kromutter siger:

" Jamen, ser man det - Robin Hoods mænd! Goddag og hjerteligt velkommen til mit værtshus "Det blå vildsvin", - snup jer nu et glas mjød og en bid brød, for det har I virkeligt fortjent."

Efter forfriskningerne, forsætter løbet:

En besked skrevet i kode (tændstikkode, morse, el.lign.) hænger på en pil i et træ:

Sheriffens mænd er efter jer - skynd jer videre til næste post.

Deltagere

4 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

20 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 masse saftevand
1 masse bolle
1 masse kage
1 styk krus pr. person
1 masse servietter

Fra Postdatabasen

Sheriffens mænd

Historie

Sheriffen af Nottingham var gang på gang blevet snydt af de fredløse, så derfor prøvede han af al magt at få ram på Robin Hood. Men sheriffen vidste, at det måtte ske ved hjælp af list og held, for hvis det kom til kamp, ville de fredløse nok gå af med sejren. En dag var det nær gået galt for de fredløse - sheriffens mænd havde ligget på lur og lavet et bagholdsangreb, men Robins kvikke hoved reddede flokken.

Opgave

Nu skal I vise, om I er lige så kvikke som Robin, for hvis I svarer forkert på gåderne, mister I noget af jeres guld til Sheriffens mænd!

Hvor mange skiver kan der skæres af et helt rugbrød?
(svar: èt, for så er brødet jo ikke helt længere)

Hvilket tøj kan ikke vaskes?
(svar: syltetøj)

På taget sidder der én og ryger, men har dog hverken pibe eller tobak, hvem er det?
(svar: skorstenen)

Hvem er det, der dør, når solen skinner på ham?
(svar: snemanden)

Hvad kan en mus trække lige så godt som en elefant?
(svar: vejret)

Point

Der kan ikke vindes guld, men for hvert forkert svar skal holdet af med ét guldstykke.

Deltagere

4 - 20 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 20 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

Fra Postdatabasen

Lady Marion reddes

Historie

Lady Marion siger: "Mit navn er Lady Marion, - er i Robin Hoods mænd? Åh, hvor er det godt at se jer, i kommer som kaldet, vær venlig at hjælpe mig fri. Jeg tror, at det var nogle af sheriffens mænd, som forsøgte at overfalde mig, - men heldigvis skræmte synet af jer dem væk.

Opgave

Som tak får I hver et guldstykke, hvis jeg vel at mærke først må give jer alle et kindkys!" De pilte, som "tør" modtage et kindkys, får hver 1 guldstykke.

Deltagere

5 - 20 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 15 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

1 styk reb
1 styk læbestift
1 flere guldpoint

Fra Postdatabasen

Mødet med den blinde

Historie

De fredløse havde bestemt, at alle, som passerede gennem Sherwoodskoven, skulle betale told til flokken, så derfor stoppede de alle. En dag stødte de på en mystisk og meget krumbøjet mand, som nærmest gik i zig-zag, mens han rodede i jorden med en pind. Robins mænd råbte ham an, og manden faldt på knæ: "Gør mig ikke ondt, - jeg er blot en gammel blind mand, som søger Robin Hood!".

Robin Hood dukkede frem mellem nogle træer og gik hen til den fremmede, som forklarede: "Jeg har hørt om dig Robin Hood i de mange folkeviser, så jeg ved, at du er en god ung mand. Selv er jeg gammel og skal snart dø, så jeg ville give dig resten af mine penge, som du kan give videre til de fattige. Men nu har jeg tabt dem på vejen gennem skoven, og fordi jeg ikke kan se, kan jeg ikke finde dem igen!". Robin tog den gamle mands hånd: "Du er i sandhed en mand med et godt hjerte. Mine mænd skal hurtigt finde dem igen, så kom du med mig til lejren, hvor du kan hvile dig." Og ganske rigtigt - det varede ikke længe, før de tabte penge var fundet.

Opgave

I har nu 20 sekunder til at finde tabte guldstykker i det afmærkede område. Point, holdet får det guld, som de finder.

Deltagere

6 - 30 personer

Alder

7 - 13 år

Varighed

5 - 10 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

1 Stopur Stopur
1 styk høstbindergarn
6 styk pløkker
1 flere guldpoint

Fra Postdatabasen

Mødet med den fattige

Den fattige siger: "Nu er i nået til vejs ende - giv mig jeres indsamlede guld, så vil jeg give det videre til de andre fattige. Vi er så taknemmelige for, at vi har jer og Robin Hood, og vi håber, at Kong Richard Løvehjerte snart vender tilbage, så der igen bliver fred og bedre vilkår for os fattige."

Deltagere

4 - 10 personer

Alder

7 - 13 år

Varighed

5 - 10 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 rulle plastikposer

Fra Postdatabasen

Kongen vender tilbage

Mand 1: "Har I hørt det? Kong Richard Løvehjerte er tilbage..."
Mand 2: "Så nu bliver alting godt igen!"

Kongen træder frem:

"Kære folk - Så er jeg atter vendt tilbage, efter min rejse til Det Hellige Land. Men sikke et land at komme tilbage til! England - mit England - ligner slet ikke det land, jeg forlod. Men I, mit folk, ved selv alt for godt, hvordan forholdene har været med ufred, tyranni og usle vilkår. - Men vi kan takke én mand, og hans hjælpere for, at det ikke er gået endnu værre. Helt nede i Det Hellige Land hørte jeg rygterne om ham. I kender alle Robin Hood - manden, som har viet sit liv til at hjælpe de fattigste. - Og nu hvor jeg igen sidder på Englands trone, vil jeg genskabe fred og retfærdighed i landet, - og Robin Hood skal hædres for sin indsats!"

Mand 1: "Længe leve Robin Hood!"
Mand 2: "Lad os sammen synge Robin Hood-sangen."

Dette er en afslutning post.

Deltagere

10 - 100 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

10 - 20 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

Deltagere

10 - 50 personer

Alder

9 - 13 år

Varighed

60 - 120 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs