Leg med Åge, Hannibal og alle de andre

Formiddagsprogrammet fra FDF Landslejr 2016, hvor der skal leges med alle de velkendte karakterer.

Indsendt af

Fra Postdatabasen

Opvaskebørsten

Der er sjældent kamp om at tage opvasken på en lejr. Men intet er som sagt så skidt, at det ikke er godt for noget. Børste ved lige præcis, hvordan man kan pifte liv i ser- vicet, så opvasken fremover ikke bliver en sur pligt, men en hyggelig aktivitet, som alle kan tage del i.

  • God forberedelse er afgørende, så start med at klargøre: 1 balje til at skylle af i, 1 balje til at vaske op i... Og selvfølgelig skal der børster til.

  • Husk også den gode hygiejne. Derfor skal I vaske tingene op i denne rækkefølge: Glas - Bestik - Tallerkner - Tagtøj - Fade - Gryder/ pander

  • Beslut jer for hvor mange der skal bruges til at vaske op fx: 1 til at skylle af = plads 1 1 til at vaske op = plads 2 2 til at tørre af = plads 3 og 4 1 til at lægge på plads = plads 5 Alle sætter sig rundt om bordet med hver sin teske/ spork eller lignende. Alle skeer skal ligge med rundingen nedad og håndtaget udover bordkanten. Efter tur skal deltagerne nu forsøge at flippe deres ske, så den ligger med rundingen opad. Lykkes det, har man vundet en tur i opvaskestationen. Den første som flipper sin ske rigtigt tager plads 1 og så fremdeles. Når alle pladser i opvaskestationen er taget, indtager den næste “vinder” plads 1 og alle rykker en plads frem. Legen fortsætter til hele opvasken er taget.

  • Skal det blive endnu sjovere? Så slå op på sang nr. 81 i March & Lejr og skrål med på en opvaskeblues.

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

10 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 masse opvaskebaljer
1 masse opvaskebørster
1 stk opvaskemiddel
1 masse ting der skal vaskes op

Fra Postdatabasen

Mågen Åge

Når Mågen Åge flyver ud og hjem, fanger han sild til frokost. Han er dygtig til at finde rigeligt, så han mæsker sig i saftige sild, til han får helt ondt i maven. Nu skal I prøve at undgå Åges næb.

  • Sådan gør I: I skal udvælge et lille område, som legen skal foregå på (markér det evt. med noget reb). Sørg for at der er viskestykker, huer eller andet, så halvdelen af deltagerne kan få bind for øjnene. Deltagerne sættes sammen 2 og 2, og der udvælges 1 makkerpar som er fangere (Sildemågen Åge + guide). De øvrige deltagere er sild ,som svømmer i det skønne Kattegat. Sild 1 tager bind for øjnene og stiller sig i det afgrænsede område. Sild 2 skal nu guide sild 1 ved hjælp af aftalte lyde, så han ikke bliver fanget. Sild 2 må ikke gå ind på området, hvor dem med bind for øjnene er. Når en sild bliver fanget, går makker- paret ud af legen. Sildemågen har også bind for øjnene, og det er makkeren som guider ham. Sildemågen former hænderne som et stort næb, så man kan se, at han er fanger.

  • I næste runde bytter sildene plads, så begge får prøvet at have bind for øjnene. Hvis der er mange sild, kan I med fordel vælge flere sildemåger.

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

10 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 stk bind for øjnene
1 masse reb

Fra Postdatabasen

Mæææthusalem

Det kan nogle gange være svært at falde i søvn om aftenen eller kedeligt at være i sit telt en hel dag, når det regner. Mææhtusalem kender dog en sjov leg, som kan hjæl- pe dig over disse problemer. Hun drømmer nemlig om at komme til New Zealand - fårenes paradis. Her er 10 gange så mange får som mennesker, og grønne bakker med saftigt græs så langt øjet rækker. Hun vil gerne have dig med, men kun hvis du kan finde frem til reglen. Derfor gælder det nu om at gætte sammenhængen.

  • Regler I vælger en, der skal begynde. Vedkommende skal bestemme sig for en regel. Det kunne være, at de ting der bliver sagt, skal begynde med A. Så siger personen: ”Jeg skal til New Zealand, og der tager jer en ananas med”. Den næste kan så sige: ”Jeg vil tage en bil med til New Zealand, må jeg så komme med?”. ”Nej” siger den, der har bestemt reglen - man kan jo kun komme med, hvis man nævner en ting, som be- gynder med A. Sådan forsætter turen. Når der er nogen, som gætter reglen, må de ikke røbe det for andre. Alle skal have en ide om sammenhængen eller have gættet den, før runden slutter. Efter hver runde, er det en ny som skal bestemme sammen- hængen, fx den som først gættede reglen. God fornøjelse. Andre eksempler på sammenhænge: Samme antal bogstaver i ordene
  • Det sidste bogstav skal være det første bogstav i det næste ord -Filmkarakterer -Der er skal indgå et tal

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

10 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

Fra Postdatabasen

Musen Hannibal

Hannibal er tosset med at trylle - så sim salabim, smøg ærmerne op, og lær et trylletrick eller to, så du kan underholde andre FDFere i toiletkøen, på lejrpladsen eller i kiosken.

  1. Tryl på tønden Du skal bruge 2 stykker toiletpapir. Det ene pakker du sammen og putter i højre hånd, som du knuger, så man ikke kan se papiret. Det andet holder du mellem dine hænder, og så finder du et godtroende publikum, som du kan narre. Nu river du det stykke papir, som du holder mellem hænderne i mange stykker. Sørg for at have publikum med hele vejen ved at forklare, hvad du gør. Efter at du har vist det iturevne papir, propper du alle stykkerne ind i højre hånd. Fremsig en imponerende trylleformular i stil med “sim-sa-la-bim, åbn dit sind, papir bliver helt når jeg siger til“ og pust på hånden. Så tager du det hele stykke papir frem og folder det ud, så alle kan se det. Imponerende - modtag dit bifald. Der skal nok komme en fantastisk tryllekunstner ud af dig.

  2. Den forsvunde ost Gå sammen i mindre grupper af 2-4 personer. I skal bruge 3 nogenlunde ens kopper/ mugs eller lignende samt et stykke krøllet papir, en sten eller hvad I nu ellers kan finde. En starter med at trylle. Han/ hun skal få de andre i gruppen til at gætte under hvilken mug/ kop “osten” ligger. Dette gøres ved at lægge “osten” under en af kopperne og derefter rykke rundt på dem. Få de andre til at gætte, hvor osten er. Giv dem 3 forsøg, og find ud af om du er illusionens mester.

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

10 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

1 pakke toiletpapir
3 stk
1 stk sten

Fra Postdatabasen

Mads Mathiesen

Når man er færdig med at spise, kan det være rart at blive siddende og hygge lidt rundt om bordet. Mads Mathiesen kender naturligvis den perfekte leg til dette formål, hvor I samtidig kan få trænet jeres rytmesans og koordinationsevner. Legen kan også bruges til at finde dem, som skal tage opvasken, rydde op i lejren osv.

  • Sådan gør I Sæt jer rundt om bordet. Alle starter med at lægge højre håndflade ned mod bord- pladen. Derefter placerer alle deres venstre håndled over højre håndled på deres sidemakker til venstre. Nu er I klar til en klassisk klappeleg med et tvist. Start med regel nummer 1, og tilføj løbende regel 2 og 3. Hvis I er rigtig gode, kan I selv finde på flere regler. Hvis en deltager laver fejl, mister han/ hun en hånd, og skal fjerne den fra bordet. Når man har mistet begge hænder, er man ude af legen. Legen går ud på, at man banker I bordet og sender turen videre. I første omgang går det med uret, men det ændrer sig med regel nummer 2.
  1. Et bank og turen går videre til næste hånd
  2. To bank = skifter retning
  3. Knyttet hånd = springer en hånd over
  4. Find selv på flere nye regler OBS: Hvis I ikke har et bord, som egner sig til formålet, kan I lægge jer i en cirkel på græsset.

Deltagere

- personer

Alder

- år

Varighed

- min.

Inde/ude

Materialer

Fra Postdatabasen

Kartoffelpandekagen

Introduktion Gør ventetiden sjovere, hvis lederne liiiiiige skal have en kop kaffe, inden I skal af sted på poster. Pandekagen elsker at kæmpe mod sine venner, når de føler sig lidt flade. Gå sammen to og to, med en der har nogenlunde samme størrelse som dig selv, og prøv en eller flere af disse små kamplege:

  1. Bage pandekage Stil jer over for hinanden med ca 1⁄2 meters afstand. I skal nu forsøge at skubbe jeres modstander ud af balance med puf med flad hånd. Man må gerne undvige, men flyttes en fod, har man tabt.

  2. Slå pandekage Læg jer over for hinanden på græsset. Maven skal vende mod jorden. I skal stå på alle 4. Der må kun støttes på hænder og fødder. Den, som først får slået modparten 5 gange over hænderne, har vundet. Pas på ikke at støde hovederne sammen.

  3. Brænde pandekage Stil jer over for hinanden med ca 1 meters afstand. Forsøg at ramme modstan- deren på enten knæet eller skulderen. Den, som først får ramt modparten 5 gange, har vundet.

  4. Vende pandekage Den ene lægger sig fladt ned på maven med arme og ben spredt ud til begge sider. Modparten skal vende den liggende om på ryggen. Der må godt kæmpes.

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

10 - 30 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs

Materialer

Deltagere

5 - 50 personer

Alder

7 - 70 år

Varighed

60 - 240 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs