Gammelt legetøj og gamle lege

Lær at lege de lege, som var sjove i gamle dage - måske er de stadig gode.

Indsendt af

Mødeaktivitet

Gammelt legetøj og gamle lege

Lav din egen hvæser

Dette stykke legetøj kan du lave selv. Det kan sige som en gal gås.
Og så er det rigtig sjovt at lege med.
En hvæser hører til blandt de mest enkle stykker legetøj, man kan tænke sig.
Den består af en knap og et stykke snor.

Sådan gør du

En snor trækkes gennem to huller i en knap, og enderne bindes sammen.
Hold snoren med pegefingrene sådan at knappen hænger i midten.
Sving knappen rundt, sådan at snoren bliver snoet rundt.
Når den er godt snoet ind, trækker man i snoren. Det sætter gang i knappens rotation.
Ved at samle pegefingrene ganske lidt, kan man få knappen til at snurre sig ind, og ud ved et høj hastighed.
Prøv med forskellige størrelser af knapper. De må gerne være store og med forskellige mønstre på. Da det er vindmodstanden der skaber lyden når knappen roterer, kan man forsøge sig med forskellige udgaver, og se hvilke der giver den bedste lyd.
Man kan også lave en papskive og male den i flotte farver - prøv for eksempel en spiral.
Hvis du klipper savtakker i den, kan den save i papir.
Forsøg også at variere snorens længde, prøv med flere knapper samtidig, eller prøv sammen med en ven og en laaang snor.

Gimle - kuglespil for børn

I den nordisk mytologi betyder Gimle, de lykkelige slægters bolig i den fornyede verden, der kom efter Ragnarok. Målet er altså gimle.

Sådan gør du

Lav fem huller i jorden, i en kreds med et sjette hul i midten.
Alle spillere lægger et par kugler i målet. Det er en puljen til vinderen.
Tegn en linie ca. 2-3 meter fra hullerne, og herfra triller i på skift en kugle i midterhullet.
Jo længere væk, desto sværere bliver det selvfølgelig.
Skyder man sin kugle i mål, får man alle de kugler der allerede ligger dér.
Triller man en kugle ned i ét af de fem forhindringer, er kuglen tabt og lægges over i puljen i midterhullet. De kugler, som ikke rammer ned i nogen af hullerne, må man bruge igen i en ny runde af spillet. Spillet fortsætter til én spiller har vundet hele puljen af kugler.

At spille skorsten

Denne leg kan leges både inde og ude. Det kan ske på to måder.
Enten indendørs mod en væg, eller udenfor mod en mur.
Man står for eksempel et par meter fra en væg. (Tegn en streg på fortovet).
Der kastes efter væggen med en knap, eller en skilling (en mønt).
Det gælder om at få knappen til, at ligge nærmest mulig inde ved væggen.
Står den på højkant op af væggen er den nærmest.
Den der kommer nærmest væggen (nr. 1), tager alle de andres knapper i hånden, og kaster dem lidt op i luften, og lader dem falde på jorden.
De knapper der vender forsiden op, tilfalder nr. 1.
Nr. 2, altså den der var næst-nærmest væggen, tager nu resten af knapperne, og kaster dem op i luften igen. Han eller hun må nu tage de knapper der vender forsiden op.
Det gentages for resten af deltagerne indtil alle knapperne er fordelt.
Så kan man starte forfra med at kaste mod væg.
Spillet slutter når én spiller har vundet alle knapperne.
Man kan aftale om knapperne beholdes ,eller afleveres tilbage efter spillet.

Deltagere

2 - 10 personer

Alder

5 - 13 år

Varighed

30 - 40 min.

Materialer

1 styk knap og snor
100 styk kugler af glas, sten eller ler
100 styk knapper

Deltagere

2 - 10 personer

Alder

5 - 13 år

Varighed

30 - 40 min.

Inde/ude

Indendørs
Udendørs