Fireballs og puste med ild

Et par adrenalinfyldte lege med ild, hvor man skal passe på hinanden.

Indsendt af

Mødeaktivitet

Fireballs og puste med ild

Disse lege kan gennemføres uden brændvabler eller svitset tøj, hvis man tager det roligt, og respekterer hinandens grænser. Og så må man selvfølgelig gerne blive udfordret undervejs.

Det er vigtigt, at alle deltagerne er opmærksomme hele tiden. Aftal at hvis man skal have en pause, så går man væk fra de andre og sætter sig roligt ned, så de aktive ikke ved en fejl tror, at man stadig er med.

Undgå syntetisk stof: for eksempel fleece jakker, da det let smelter ved kontakt med flammer. Kraftigt bomuldstøj, for eksempel vores forbundskjorte, jeans og lærredstøjer ideelt.
Derudover kan arbejdshandsker være en fordel i starten, men er ikke nødvendige.

Hav en spand vand med en gulvklud eller andet brandmateriel, klar i nødstilfælde.

Fireballs:
Fremstilling.
Et bomuldslagen rives i strimler, og ud af strimlerne bindes en stram bold, lidt mindre end en tennisbold, som lægges i blød i sprit i et døgns tid. Lav gerne flere, så I kan spille med en bold, mens andre køler af, og bliver sprittet op igen. Vær helt sikker på, at alle gløder er slukket helt, inden du forsigtigt lægger en tidligere tændt bold tilbage i spritten.

Da sprit brænder ved relativ lav temperatur, og varmen altid stiger opad kan man med lidt tilvænning, godt holde under bolden tilpas længe, til at gribe sikkert. Sigte. Og aflevere med et roligt underhåndskast.

Forslag til lege:
Nu sættes der ild til bolden, og der kan spilles bold med den.
Stil jer i en rundkred,s og aflever roligt bolden til den næste i cirklen.
Få øjenkontakt og sig navnet på den, du kaster til, når I er sikre nok til at kaste på tværs.

Holdkonkurrence
Når I er øvede, kan I markere en rute med punkter, med cirka 3-5 meter mellem som man skal stå ved, for at kaste og gribe bolden - og til sidst ramme en udtjent lejrgryde, med savsmuld og petroleum. Når en har afleveret, går man til næste frie punkt, og gør sig klar til at gribe. Taber holdet bolden, starter man forfra. Bedste tid vinder.

Puste med ild:
Hold en tændt fakkel med cirka 20 cm flamme op foran din mund, cirka 20 cm ude. I din anden hånd har du en håndfuld helt almindelig hvedemel, som du holder i flad hånd, helt op til din mund. Nu puster du ét kraftigt pust, så melet spredes ud i flammen. Pas på pandehår og løst tøj (og hvad der kunne være foran dig), for det giver en stor, kortvarig flamme, når du fanger teknikken!

Indsendt af: Jes Imer

Deltagere

3 - 25 personer

Alder

12 - 18 år

Varighed

40 - 90 min.

Materialer

1 styk spand med vand
1 masse lagner
1 flaske sprit
1 pose mel

Deltagere

3 - 25 personer

Alder

12 - 18 år

Varighed

40 - 90 min.

Inde/ude

Udendørs