|
Fimcap Global (http://www.fimcap.org/en/) har 36 medlemsorganisationer i 27 forskellige lande på 4 kontinenter. Fimcap er opdel i regioner for de 4 kontinenter. FDF samarbejder primært med organisationerne i Fimcap Europe.
Fimcap er en sammenslutning af katolske børne- og ungdomsorganisationer og deres målgruppe er børn og unge, i og uden for sogne. Målet for medlemsorganisationer i Fimcap er, at samle børn og unge i deres fritid. Dette fællesskab skal hjælpe medlemmerne til at leve deres liv i overensstemmelse med de kristne værdier, at dele deres forståelse og samarbejde med andre.
Fimcap ønsker at samle medlemmer af organisationerne og gøre alle medlemmerne opmærksomme på, at de tilhører et verdensomspændende fællesskab af børn og unge. Fimcap vil hjælpe dem til at opdage og forstå de specifikke problemer og behov hos børn og unge over hele verden. Fimcap har til hensigt at give konkret hjælp til livet i organisationerne specielt via uddannelse og systematisk udveksling.
Aktiviteter i Fimcap:
- Euroforum. Internationalt kursus for unge. Kurset foregår i et nyt land hvert år.
- EuroClass. En international ungdomsleder uddannelse, der foregår på Silkeborg Højskole.
- Deltagelse i en stor variation af aktiviteter afholdt i de enkelte organisationer, så som kurser og lejre.
Se mere på: http://www.fimcap.org/en/
|