Indkaldelsen til Landsdelsledelsesmødet er nu ude.

Se indkaldelsen her:

Alle dokumenter vedrørende Landsdelsmødet 2021 kan ses her.

Du kan se referat fra det seneste landsdelsmøde her.

Praktiske oplysninger

HVORNÅR: 10. marts 2021 kl. 19.00—21.30.

HVOR: ONLINE—mere information følger

TILMELDING OG FRIST FOR FULDMAGT: Senest den 1. marts 2021 via dette link

Hvem kan møde op?

Alle der er medlem af en kreds i FDF Landsdel 3 og/eller medlem af et udvalg under landsdelen kan møde op til landsdelsmødet som observatør.

Landsdelsledelsen vil igen i år dog foreslå at alle deltagere har taleret på landsdelsmødet, men det er landsdelsmødet der bestemmer dette.

Det er desuden sikret i vedtægterne, at kandidater til landsdelsledelsen, forbundssekretær Anne Kathrine og 1-2 medlemmer af hovedbestyrelsen kan deltage med tale- men uden stemmeret.

Hvem har stemmeret?

Hver kreds har én stemme. Dog har kredse der pr. 31. december har mindst 100 medlemmer to stemmer, såfremt de sender to repræsentanter, der hver repræsentant kun har én stemme. Hvis kredsen ikke er repræsenteret af kredslederen, kan repræsentation ske via fuldmagt. Fuldmagten skal være godkendt af kredsbestyrelsen.

Derudover har landsdelsledelsen og ungdomsrepræsentanter stemmeret.

Hvorfor afholdes landsdelsmødet online?

Landsdelsmødet indkaldes til afholdelse online for at være sikker på at vi kan gennemføre det pga. Covid-19. Vi har i landsdelsledelsen vurderet at det vil være udfordrende/problematisk at gennemføre landsdelsmødet fysisk som retningslinjerne er lige nu. Derfor indkalder vi allerede nu til elektronisk landsmøde, for at få sikkerhed om hvordan landsdelsmødet afholdes tidligt i processen.

Vi er ved at finde ud af nærmere omkring hvordan det teknisk gennemføres. Information offentliggøres her på siden når vi ved mere - og udsendes til deltagerne senest i ugen op til landsdelsmødet.

Kan man stille op til landsdelsledelsen?

Ja da (hvis du er nuværende eller tidligere senior, leder eller bestyrelsesmedlem i FDF og er fyldt 15 år).

Hvis du gerne vil vide mere om hvad det vil sige, så klik her, eller endnu bedre kontakt en af de nuværende medlemmer i landsdelsledelsen.

Kontakt information på landsdelsledelsen finder du her.

Hvem sidder i Landsdelsledelsen lige nu - og hvem genopstiller?

Landsdel 3 ledes af en landsdelsledelse på 5 medlemmer, som vælges på landsdelsmødet for 2 år ad gangen.

Landsdelsledelsen består indtil nu af:

Sonja Mølby modtager ikke genvalg
Tommy Jørgensen modtager genvalg
John Michaelsen modtager genvalg
Michael Engsig Madsen modtager genvalg
Ledig plads.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil stille op til landsdelsledelsen?

Ved opstilling skal du skrive en kort tekst om dig selv, hvorfor du gerne vil i landsdelsledelsen og vedhæfte et billede, som sendes ud til kredsene inden landsdelsmødet.

Send dit kandidatur til sonja53@outlook.dk senest 3. februar.

Hvilke datoer er vigtige?

2021

  • 3. februar frist for indsendelse af forslag til dagsorden og opstilling af kandidater

  • 10. februar 2021: Dagsorden samt øvrige dokumenter udsendes
  • 1. marts 2021: Frist for tilmelding og fuldmagt

  • 10. marts 2021: Landsdelsmødet afholdes
Hvor kan jeg finde mere information?

På hjemmesiden kan du også finde dagsorden og referater fra tidligere landsdelsmøder og landsdelens valgvedtægter.

Det er også her dagsordenen offentliggøres (den sendes også til alle kredsledere).