August 2004

Gode tilbud og meldinger fra FDF Landsdel 5.

1. Piltelejr 2004.
Piltelejren ved Assenbækmølle forløb godt med gode kredshold og herlige pilte, så det var ren fornøjelse. Økonomien for lejren er tilfredsstillende, så der opkræves stadig ikke kontingent i landsdel 5 – jævnfør beslutning på landsdelsmødet.

2. Medlemskampagne – sæsonstart.
I aviser og lokalblade kan vi se, at der er gang i en massiv PR for kredsstart. I landsdelen vil vi særdeles gerne have en mail onsdag d. 18. august om aftenen eller d. 19. august, som fortæller, hvor mange nye I har haft til opstart. Det gælder både for 18. august og hvis jeres kreds har haft særlig klasseoprykning. Mail tallene til: Jes. Imer@skolekom.dk. Vi vil gerne kunne bruge tallene til yderligere PR. Signe Nielsen forsøger at bombardere de regionale medier med presseomtale.

3. Seniorer.
Vedhæftet en særlig folder til seniorer + indbydelse til seniorcafe. Vi opfordrer til, at kredslederen uddeler sedlerne til hver enkelt senior, så de bliver klar over det særlige ved at være senior. Det særlige er jo, at en senior selv kan tage til FDF-arrangementer.

4. Væbnerdyst – oktoberdyst.
Giv lederinfo + børneinfo videre til væbnerlederne, så de kan få ”luftet væbnerne” ved en spændende væbnerdyst. Denne dyst har med succes kørt i en årrække. Mange kredse deltager som en selvfølge; mens andre snyder sig selv for en god udfordring.

5. VVV.
VildVinterVæbnerudfordring kører igen i den kommende sæson. I denne sæson kommer der to opgaver før jul og en opgave efter jul. Der bliver kåret en vinder ved hver opgave og en samlet vinder. Det vil passe fint med at kunne være med i VVV og landsforbundets Væbnermesterskab, da dette mesterskab først starter i 2005. Årets VVV-bestyrer er Johanne Gregersen (Esbjerg 4 og hovedbestyrelsen). Tilmelding med kontaktperson sker senest 10. oktober til: johanneg@fdf.dk.

6. Sommerlejr på Vork 9. - 16. juli 2005.
Landsdel 5 har lejet Vork til en ”sammenskuds-sommerlejr” for kredse i landsdelen. Lejren er for hele kredshold eller dele af kredshold. Lejren vil blive opdelt med programpunkter for forskellige aldersgrupper. Lejrprisen vil være almindelig kreds-sommerlejrpris. Programmet ligger ikke fast, da de deltagende kredse skal bidrage med deres bedste sommerlejrting.
Tilmelding med kontaktperson senest 10. oktober til: Jes.Imer@skolekom.dk

 

Mange hils'ner

og god sæsonstart

Jes Imer

Mail: Jes.Imer@skolekom.dk eller telefon 74 85 54 07

 

(Hent nyhedsbrevet her.)

Denne side er set af: