Carla har fået et facelift

Medlemssystemet Carla har nu fået en grafisk overhaling og fået tilført en række nye forbedrede funktioner.

Christina Gro Hansen

FDFs designlinje kendt fra FDF.dk er nu også lagt ind i Carla, så medlemssystemet i farver og ikoner passer til FDFs online designlinje.

- Vi synes det har pyntet på Carla, og vi håber, I også synes, at Carla er blevet fin, siger administrationschef Morten Frouvne Vincentz.

Derudover er motoren i adressevalideringen, som sikrer, at Carla adresser altid er korrekte, blevet udskiftet med en ny og bedre løsning. Med den nye funktion slår Carla løbende op, imens du skriver en adresse og foreslår adressemuligheder.

Det er blevet lettere at oprette medlemmer

Arbejdsgangen “opret nyt medlem” har fået en større overhaling, så den nu passer til de nye indmeldelsesblanketter, som er tilgængelige på FDF.dk og snart vil være i trykkeriet.FDF.dk i en redigerbar version. 
- Dette har været et ønske fra Carlabrugere igennem nogen tid, som vi nu har fået udviklet og lagt i drift, siger Morten Frouvne Vincentz, FDFs administrationschef og han fortsætter:
- Det første step var at få effektiviseret selve oprettelsesformularen og synkroniseret den med blanketten, men vi er også afsøgende på at få lavet en decideret online indmeldelsesfunktion til FDFs kredse.