En lørdag i FDF-skolernes tegn

Lørdag den 4. februar mødtes repræsentanter fra de fem FDF-skoler for at stille skarpt på, hvad en FDF-skole egentlig er. Samarbejdet mellem FDF og skolerne giver noget til begge parter, lyder det. 

Mai Christensen

45 repræsentanter fra de forskellige skoler deltog i konferencen på Silkeborg Højskole.

FOTO: Morten Skrubbeltrang.

Lørdag stod i skolernes tegn, da 45 bestyrelsesmedlemmer fra de fem FDF-skoler var samlet på Silkeborg Højskole for blandt andet at blive klogere på, hvad det egentlig vil sige at være ansvarlig for en FDF-skole. Ifølge Helga Kolby Kristiansen, der er formand for Skolernes Fællesudvalg, er samarbejdet mellem FDF og skolerne en ting, som begge parter drager fordel af. 

- FDFs formand sagde i sit indlæg på konferencen, at familieskabet mellem landsforbund og skoler lægger noget til såvel skolerne som til FDF. "Det ekstra FDF", kaldte han det. Skolerne er ikke lig med FDF, men de er en særlig ressource, og de er udtryk for, at FDF kan noget særligt: FDF kan drive frie skoler. Samtidig giver FDF identitet og elever til skolerne. Det er en slags levende vekselvirkning, som kun eksisterer, hvis landsforbund og skoler arbejder sammen, fortæller hun.

FDFs skoler tæller udover Silkeborg Højskole, der lagde lokaler til konferencen, Hardsyssel, Kongeådalens, Pederstrup og Midtsjællands Efterskole. Og selvom de fem skoler ikke er lig med FDF, er de to parter alligevel tæt forbudne, mener formanden for Fællesudvalget.

- Mange af skolernes elever vender tilbage til kredse og landsforbund parate til at give den en "ekstra skalle", ligesom landsforbundet gennem årerne har leveret lærere, personale og forstandere til skolerne. Afgørende for fællesskabet er, at der er noget væsentligt at være fælles om, og at det stadig sættes på en fælles dagsorden. Og det er det, konferencen er udtryk for, siger Helga Kolby Kristiansen.

Fokus på to ting 

At det netop er nu konferencen afholdes bunder, ifølge formanden for Fællesudvalget i, at der er sket en stor udskiftning på skolerne og i udvalget. Helga Kolby Kristiansen fortæller, at hovedbestyrelsen efter oprettelsen af højskolen og de første efterskoler i slutningen af 70'erne var optaget af, hvordan samarbejdet mellem skoler og landsforbund kunne fastholdes og udvikles. Fællesudvalget blev nedsat som et organ, hvor skolernes ledelse og hovedbestyrelsen holdt hinanden orienteret og drøftede fælles anliggender. Det var derfor den ideologiske fællesnævner for skoler med samme rod og historie som FDF.

- Fællesudvalget eksisterer stadig, men vi kan i dag se, at mange af pionererne er væk. Derfor melder der sig spørgsmål som: Hvad vil det sige at være en FDF-skole? Hvilke krav er der til ansatte på en FDF-skole? Det var derfor nærliggende at invitere til en fælles bestyrelsesdag med fokus på to ting: Er bestyrelserne alene optaget af elevtal og bygninger, eller har de også fokus på dannelse og livsoplysning. Det andet fokus var, hvad vil det så sige at være bestyrelse på netop en FDF-skole, fortæller hun.

Ifølge FDFs formand Jonas Kolby Kristiansen er det ikke noget nyt, at man stiller skarpt på, hvad det egentlig vil sige at være en FDF-skole. Det understregede han, da han holdte oplæg for konferencens deltagere.

- Samarbejdet mellem FDF og skolerne har gennem tiden haft mange former, og jeg håber, at denne dag kan give inspiration både til den enkelte skoles bestyrelsesarbejde, men ikke mindst specifikt til at fastholde et fokus på, hvad familieskabet mellem FDF og skolerne betyder – både på skolerne og i FDF, sagde formanden. 

FDFs formand, Jonas Kolby Kristiansen, deltog også på konferencen, hvor han blandt andet holdt et oplæg.

FOTO: Morten Skrubbeltrang.