FDF får ny hjemmeside

Frivillige og ansatte har i næsten ét år arbejdet hen imod en mere overskuelig hjemmeside.

Write author here

Velkommen til FDFs nye webside, vi har glædet os rigtig meget til at præsentere den for jer! Målet har blandt andet være at præsentere indholdet på FDF.dk på en mere overskuelig måde, og dermed gøre det lettere at finde rundt.

Hjemmesiden er skabt, så den selv tilpasser sig, alt efter om du tilgår den fra en computer, tablet eller mobiltelefon. Meget er klar, men mere vil komme til i de kommende uger. Det gælder blandt andet søgemuligheder, tilmeldingssystem, kalender og et fotofeed fra Instagram.

Service til kredsledere og bestyrelse

Kredsservice for kredsledere og bestyrelsesfolk har fået sin helt egen sektion, der forhåbentlig skulle gøre det nemmere at navigere rundt i mellem retningslinjer, blanketter og inspiration til kredsudvikling. 

Masser af gode ideer

Under inspiration har vi samlet masser af ideer til spændende og sjove aktiviteter for børn og unge. Her finder du også Legedatabasen i en helt ny indpakning. De øvrige databaser vil komme til i løbet af de næste uger.

Da den nye legedatabase er tilpasset mobilvisning, har vi samtidig valgt at lukke FDFs legeapp. Det har vist sig, at være for dyrt at opdatere den nuværende legeapp, så den fungerer på alle mobile platforme.

Hjælp os

Vi har været grundige, men der er helt sikkert mangler hist og her. Derfor beder vi dig om at dele input her, hvis du opdager noget, der ikke er, som det burde være. 


God fornøjelse med hjemmesiden!