Foreningerne i Frederikshavn står sammen

Samarbejde mellem foreninger i Frederikshavn giver stærk stemme i lokale medier. 

Sara Springborg

Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) brugte det årlige repræsentantskabsmøde til at sætte fokus på kommunale nedskæringer på fritidsområdet. Det gav omtale i fire lokale aviser om både samrådets arbejde og betydningen af de kommunale nedskæringer.

-I Frederikshavn kan man se et eksempel på, at når foreningerne arbejder sammen lokalt, så taler de også med en stærk stemme i de lokale medier, fortæller Sara Springborg, der er forbundssekretær i FDF.

I mange kommuner findes der et samråd eller et fællesråd, hvor FDF og de forskellige spejderkorps er gået sammen om at påvirke den kommunale fritidspolitik og nogle gange også at lave fælles arrangementer. Er din kreds med med i det lokale samråd? Hvis ikke, så overvej om I ikke skal have en snak om mulighederne på det næste bestyrelsesmøde eller ledermøde.

Har I brug for mere viden om samrådsarbejdet, eller er I i tvivl om, hvordan I får kontakt til jeres lokale samråd, så kontakt forbundssekretær Sara Springborg.