Hovedbestyrelsen forbereder landsmøde

På weekendens møde vil hovedbestyrelsen bruge en del tid på at forberede sig til efterårets landsmøde.

Christina Gro Hansen

Foto fra hovedbestyrelsens sidste møde, hvor bestyrelsesmedlemmer, landsdelsledelser og ansatte mødtes. FOTO: Simon Fauerskov

I den kommende weekend afholder hovedbestyrelsen møde på Sletten. Dagsordenen byder på drøftelse af de udviklingsmål, som hovedbestyrelsen vil præsentere for landsmødet, som det FDF skal arbejde med i de kommende år. Derudover skal de mere lavpraktisk fastlægge programmet for landsmødeweekenden på Hotel Nyborg Strand.

 Værdier, kontingent og medier

Hovedbestyrelsen lovede på sidste landsmøde at se på sammenhængen mellem værdigrundlag, ambition og formål. Det skal HB arbejde videre med på det kommende møde, ligesom de skal evaluere den forsøgsordning med kontingentfritagelse for 0-4 år, der blev igangsat på landsmødet i 2014. 

Endelig skal hovedbestyrelsen forholde sig til en række scenarier for FDFs medier, med henblik på bedre udnyttelse af disse kommunikationskanaler. Det er ligeledes en opgave, hovedbestyrelsen fik med sig hjem fra landsmødet i 2014.  

Regnskab og leg 

Der er dog også En del mødetid kommer til at gå med aflæggelse af regnskaber og gennemgang af de økonomiske årsrapporter.  

Op mod en landslejr, der sætter fokus på leg, vil hovedbestyrelsen diskutere legens betydning og profil i FDF.  


Har du spørgsmål, eller er interesseret i at vide mere om specifikke punkter, kan du henvende dig på FDF@FDF.dk, så fordeles henvendelser derfra.