Hvad betyder det for fællesskabet, at vi er ens klædt?

Når vi mødes i FDF, tager vi forbundsskjorten på. Hvad betyder en fælles beklædning for et fællesskab og dem, der har tøjet på? Det kommer en ekspert, en historiker og to, der bruger uniform til hverdag med bud på i det nyeste nummer af FDF LEDEREN. 

Heidi Linnet Baumann og Christina Gro Hansen
Også på FDF Landslejr 2016 trak deltagerne i uniformen. Her er det 184 børn fra Bobleriet, der slår rekorden i at puste sæbebobler. En bedrift, der senere kom i Børnenes Rekordbog. FOTO: Thomas Heie Nielsen

FDF-skjorten er lig med gode oplevelser, sjov og leg med vennerne. Men det er ikke alt, hvad skjorten signalerer: Den blå skjorte, som 22.000 FDFere hver uge trækker i, giver fællesskab og identitet. Sådan lyder det fra etnolog og foredragsholder Julia Lahme, der udover at være tidligere FPFer i FDF Odense Ansager også er forfatter til en række bøger.

– I netop det fællesskab er man undtagende for de ting, der i resten af samfundet kan medføre tydelige forskelle. Det har også den konsekvens, at man lægger hverdagen, skolen, arbejdet fra sig og træder ind i et samlende fællesskab, når man skifter til uniformen, siger hun. Fællesskabet kan have rigtigt gode vilkår, men selv om det teoretisk set burde betyde, at man undgår sociale skel, så sker der noget andet i praksis. Fuldstændig lighed er umulig. Der er nemlig altid mulighed for at skille sig ud fra mængden, for eksempel ved at style skjorten på en bestemt måde eller ved at have flere mærker, mener hun. 

En fællesforbundsdragt

Spørger man derimod FDF-historiker Erik Rasmussen, er han ikke i tvivl om, at FDFs forbundsdragt er med til at udjævne sociale skel. Ifølge han gør uniformen nemlig alle lige.

– Det betyder utrolig meget med en fælles beklædning. Det har altid været med til at udjævne sociale forskelle, også blandt lederne. Vi behøver ikke først at diskutere, om vi er direktører eller noget andet – når vi har forbundsdragten på, er vi alle FDFere, siger Erik Rasmussen.

Og det har faktisk været lige fra begyndelsen. Helt fra FDFs spæde start var det nemlig vigtigt, at man var ens klædt. Derved udlignede man forskellen på rig og fattig, og det var helt naturligt, at en “profilpåklædning” lå tæt op af det normale tøj. Hvidblusen var drenges fine søndagstøj for de familier, der havde råd.

En uniform giver et fælles udgangspunkt

Det er ikke bare i FDF, at ens beklædning altid har været og stadig er hverdag. Kostskolen Herlufsholm ved Næstved er én af de få skoler i Danmark, der har uniformer - såkaldt skolebeklædning.

– En skolebeklædning er med til at knytte bånd og skabe identitet. Her kommer elever fra mange steder i verden og med mange forskellige baggrunde. De ankommer i forskelligt tøj, men om aftenen ved middagen den første dag, er vi alle i ens skoletøj. De er synligt inde i flokken. De hører til, forklarer Niels Koefoed, der er kostinspektor på skolen, og blandt andet har til opgave at håndhæve reglerne om skolebeklædningen. 

Et andet eksempel på en gruppe mennesker, der frivilligt trækker i en uniform, er fodboldfans. De tager spillertrøjen på – både til hverdag og når der skal spilles kamp.  

Peter Lyngberg er dedikeret fan af Boldklubben FREM i Valby. Hver gang klubben spiller, trækker han i spillertrøjen.  

– For mig er det en helt nødvendig del af det at gå til en fodboldkamp, når min klub spiller, for selv om jeg er blevet lidt mere afdæmpet med alderen, er jeg stadig til én af de mere stemningsskabende på stadion. Det ville føles forkert at skulle skabe den samme stemning i civil. Trøjen giver mig ubevidst mere lov til at råbe og synge højt, fortæller han.