Få besøg af Folkekirkens Nødhjælp

I uge 9 og 10 i 2018 kører Karavanen, og den kan komme forbi jer. 

18. Sep 2017
Christina Gro Hansen

Foto: Mikkel Østergaard

Folkekirkens Nødhjælp har i øjeblikket et tilbud, der er relevant i kredsene, netværket eller landsdelen. Et møde, hvor I bliver klogere på fattigdom i verden.

Hvordan ser fremtiden eksempelvis ud som ung i Malawi? Og hvad synes I, betyder mest for en god fremtid – rent vand eller uddannelse?

I ugerne 9 og 10 kører Folkekirkens Nødhjælps Karavane landet tyndt. Karavanen er unge frivillige, som har været ude i verden og boet sammen med nogle af verdens fattigste mennesker. De beretter om egne oplevelser og indtryk og deler de tanker, det har sat i gang hos dem. Undervejs inddrages alle gennem leg, lyd og billeder, så alle får forståelse for børn og unges kår i verdens fattigste lande.

Det er gratis at få besøg af Karavanen. Man skal dog være min 35 personer, og kredsen skal deltage i den efterfølgende landsindsamling 11. marts 2018. Derudover skal der serveres et måltid mad til de frivillige karavanedeltagere. 

 Varighed: Op til 3 timer inklusiv pause og spisning.

Vil I sikre jer besøg af Karavanen, så bestil den allerede i dag. Bestil her.
Karavanen besøger dog kun steder, hvor der samles ind til Sogneindsamlingen den 11. marts. Har du spørgsmål, kan du kontakte Jonas Holmgaard Hundebøll, tlf. 50 60 20 06 ellerjhhu@dca.dk