Klar til kommune-samarbejde

Kredsene i FDF Landsdel 6 blev klædt på til samarbejdet med kommunen af konsulent fra DUF.

Sara Springborg

På weekendens lederskole i Landsdel 6 fik deltagerne besøg af 

- Lobbyisme er kun for store firmaer og folketingspolitikere, og kræver at man har læst statskundskab. Det var en af de myter, som konsulent i DUF, Jens Nygaard, aflivede i løbet af besøget i FDF Landsdel 6. Han understregede samtidig at viden og indsigt er vigtigt, hvis kredsen vil have indflydelse i kommunen.

Temaet for oplægget var ”Lokallobbyisme for foreninger - FDF og samarbejdet med kommunen”. Nogle kredse oplever, at kommunen skærer ned på tilskud og dermed gør det svært at få kredsens økonomi til at hænge sammen. Jens Nygaard forklarede, at der er to tilgange, kredsen kan bruge for at undgå dette, og sikre et positivt samarbejde.

Gartneren og brandmanden

Den ene tilgang er gartner-strategien, hvor man arbejder med at ”vande” og ”gøde” relationerne til kommunen over længere tid, og på den måde får skabt gode relationer mellem kredsen og kommunen.

Den anden tilgang er brandmanden, som arbejder på kort sigt med at ”slukke branden”, når der er trusler om forringede forhold for kredsens arbejde. Begge tilgange kan være effektive, men brandmandstilgangen kan ikke stå alene, den kræver, at gartneren bagefter tager over og genopbygger de gode varige relationer.

Er din kreds klar til lobbyarbejdet?

Kunne I tænke jer at blive klædt godt på til lobbyarbejdet i kommunen, så kan I ligesom FDF Landsdel 6 invitere Dansk Ungdoms Fællesråd til at komme ud til jer med et oplæg om samarbejdet mellem frivillige foreninger og kommunen. Det kan for eksempel være ved et leder/bestyrelsesmøde, et netværksmøde eller et kredsledermøde i landsdelen. Tag kontakt til forbundssekretær Sara Springborg, landsdel4@FDF.dk, for mere information.    

Lobbyisme er:

- At gøre politikere opmærksom på et problem.

- At levere forslag til løsninger til politikere.

- At hejse flaget og ytre synspunkter

- demokratisk deltagelse.