Det er blevet nemmere at give en gave

Nu er det blevet nemmere at give en økonomisk gave til FDF og få skattefradrag for det.

Christina Gro Hansen

FDF er nu tilmeldt den nye indberetningstjeneste under Mobile Pay. Det betyder, at når man som privatperson aktiverer funktionen ”Skattefradrag for donationer", vil alle ens donationer, uanset størrelse, til FDF og øvrige godkendte organisationer automatisk blive indberettet til Skat. 

Det er kun muligt for hovedorganisationer at komme på listen med godkendte indsamlingsorganisationer. Det er altså ikke noget, den enkelte kreds kan søge om, men kredse kan frit bruge FDFs nummer. Givere skal blot notere kredsens navn i overførelsen, og så vil pengene gå til kredsen.

Og selvom man ikke har Mobile Pay, er det stadig blevet enklere at donere. FDF har via Flexbillet oprettet en Dankort gateway til donationer, hvor man også opnår  skattefradrag, hvis man opgiver sit CPR-nummer ved betaling.  

– De nye muligheder med Mobile Pay-funktionen og den nye Dankort gateway vil forhåbentlig gøre det nemmere for kredsene at rejse penge til lokale projekter og initiativer, siger kontorchef Morten Frouvne Vincentz.