Tornøes tanker trækker spor til i dag

Mandag den 15. februar udkommer en ny bog om manden bag FDF, Holger Tornøe. Bogen hedder ”Arkitekten – et portræt af FDFs stifter Holger Tornøe” og er skrevet af Erik Rasmussen, der til daglig er leder af FDF Museet på Jomsborg. Men ifølge Erik Rasmussen skal bogen om Holger Tornøe ikke bare ses som et portræt af en mand, men som historien om et menneske, der med sit tankesæt har påvirket, hvad FDFs identitet og ambition er i dag.  

 – Holger Tornøe skrev i sit kladdehæfte allerede i 1901, at FDF skulle handle om fornøjelser, museumshold, idræt og religiøspåvirkning. Han bruger faktisk også ordet leg i den forbindelse. Man kan altså trække nogle klare linjer til ambitionen i dag. FDFs ambition er uden tvivl stærkt påvirket af det, der var Tornøes tanker dengang, siger Erik Rasmussen.

At være en del af samfundet

Ifølge Erik Rasmussen kan man drage mange paralleller mellem FDFs ambition i dag, og de tanker Holger Tornøe gjorde sig inden oprettelsen af FDF. Tornøe ville nemlig også være en aktiv del af den verden, han levede i og give børn et ståsted at møde verden fra. Især ét punkt vækkede hans interesse: At aktivere de drenge, der ikke havde noget at lave, når de forlod skolen.  

 – På Holger Tornøes tid var der en gruppe drenge, der ikke havde noget at lave, når de gik fra skolen. Det betød, at mange af dem blev rødder, der rodede med småkriminalitet. En anden forening samlede penge ind for at for at kunne anbringe drengene i gode hjem. Men Holger Tornøe mente ikke, at det var løsningen. Han mente derimod, at man skulle hjælpe drengene, så de voksede op i sunde omgivelser. Man skulle altså ikke kun have fat i de bløde drenge i søndagsskolerne. Man skulle også have fat i de uvorne unger, forklarer Erik Rasmussen.  

FDF i tæt samarbejde

At engagere sig i det samfund man er en del af er derfor en grundpille i FDFs identitet, selvom ordene ambition, ståsted og samfundsengagement ikke var noget man beskæftigede sig med i starten af 1900-tallet. Men selvom ordene først kom senere, var de uden tvivl en ubevidst del af FDFs identiet – allerede fra starten, forklarer Erik Rasmussen.  

 – Man samarbejdede tæt med skolen for at udnytte de faciliteter, der var. Man startede med at låne lokaler på skolerne til de første møder. Man var helt naturligt tæt på kirken, fordi mange af kirkens folk også var en del af FDF. De første delings- og kredsførere var allerede med i KFUMs arbejde og i søndagsskolerne. Derfor var tilknytningen til de lokale kirker rigtig tæt, fordi præsterne også er involverede, forklarer han.  

Manden bag

Erik Rasmussen er om nogen FDFer til benet. Siden 1958 har han haft sin ugentlige gang i FDF F1 Lindevang, hvor han som 21-årig blev kredsfører. Sidenhen har Erik Rasmussen været distriktsleder på Frederiksberg, hvor han stadig den dag i dag er leder af FDF Frederiksberg. I 1981 blev FDFeren fra Frederiksberg formand for Landkolonien Jomsborg, hvor stadig i dag har sit virke.

Bogen, der udkommer på Holger Tornøes 135 års fødselsdag, kan købes hos 55°NORD.