Torsted-piraterne trak sejren i land

Sæsonstartskonkurrencen er afgjort, og sejren gik til FDF Torsted. 

Styregruppen for Oplevelsesåret

Der blev kastet bomber, da der var pirataften i FDF Torsted. FOTO: Karina Frandsen. 

Så er sæsonstartskonkurrencen afgjort. Det var ikke nogen let sag, at finde en vinder blandt de mange gode og fantasifulde billeder, der blev lagt op på Instagram. På trods af dette var, der dog et billede, der skilte sig ud fra de andre. Nemlig FDF Torsteds billede af et drabeligt sørøverslag.

- Vi valgte piratkampen, fordi det simpelthen så sjov ud, og man bare ville ønske, at man havde været med, fortæller medlem af styregruppen Jannik Toft Andersen og forsætter; derudover indrammer billedet på udmærket vis den fantasi og også galskab, som jeg ikke tror, man finder ret mange steder uden for FDF.

 

Parat pirat

- Vi havde en fantastisk opstartsdag, hvor vi gav den fuld gas med pirattemaet. Det trak masser af  nye børn og mange af dem er også blevet medlemmer siden hen, udtaler Karina Frandsen, leder i FDF Torsted og fotograf til vinderbilledet.   

Hun fortæller, at billedet viser den afsluttende krig mellem de to hold hvor der skydes med "kanoner". Aftenen bød også på piratudsmykning, piratpandekager med knogleknas (sukker), piraterne skulle gå planken ud (slagline over vand), der var rombowling med kokosnødder, og en skibssimulator (parkourbane med skumsprøjt).

Styregruppen bag oplevelsesåret håber, at mange vil blive ved med at dele jeres gode FDF-oplevelser på Instragram #FDFoplevelser.