Vil I på danmarkskortet på landslejren?

Vis landslejrens deltagere jeres erfaringer med FDF i samarbejde.

Sara Springborg

Vær med til at vise kredsenes erfaringer med udviklingsmålet om ”FDF i samarbejde” til alle, der kommer forbi torvet på landslejren. Hvis du tipper forbundssekretær Sara Springborg om jeres gode erfaringer med samarbejde inden landslejren, så kommer kredsen på et kæmpe stort danmarkskort, som opstilles på landslejrtorvet.

Del jeres erfaringer

Har I lyst til at dele jeres oplevelser og erfaringer, så kan I enten udfylde en webformular her, eller sende en mail til landsdel4@FDF.dk med en kort tekst og et billede fra jeres samarbejde. Alle historierne fra kredsene bliver sat op rundt om det store kort med en markering af, hvor på kortet kredsen hører hjemme

Kig forbi kortet på Landslejren

I løbet af landslejren er både deltagere og gæster inviteret til at komme hen forbi kortet og blive klogere på ”FDF i samarbejde”. I kan også markere kredsen på kortet under lejren, og samtidig vise hvilke typer af samarbejder, I er med i. For hvert samarbejde sætter I forskellige farver på kortet.