Efterskolelærer som vikar i Landsdel 5

Joachim Seiler er barselsvikar for Mette La Cour i FDF Landsdel 5. 

Christina Gro Hansen

Joachim Seiler har flere gange været seniorkursusinstruktør, senest på Seniorkursus Sletten i efteråret. FOTO: Rasmus Lousdal

Det bliver lærer på Kongeådalen Efterskole, Joachim Seiler, der vil tage sig godt af FDF Landsdel 5, når forbundssekretær Mette La Cour om lidt går på barsel.

Joachim får fra skolen bevilliget orlov i halv tid frem til september. I perioden ansattes han i en deltidsstilling i FDF.  

– Vi er rigtig glade for at kunne finde en god løsning, der betyder, at FDF Landsdel 5 får en vikar, der brænder for FDF og har en god tilknytning til Kongeådalens Efterskole. Det drejer sig om en afgrænset periode, hvor vi håber, at landsdelen og skolens lærere vil få en tættere tilknytning til hinanden, siger Bitten Schjødt Kjær.

 

Dansk og SeniorCity

Joachim er 25 år, og opvokset i Skovlunde uden for København. I 2010 var han værnepligtig i beredskabsstyrelsen i Næstved, efterfulgt af 6 måneder som GEÅ-medarbejder på Rysensteen. Sommeren 2011 flyttede han til Aarhus, og færdiggjorde sidste år en bacheloruddannelse i idéhistorie og nordisk sprog og litteratur. Joachim underviser på Kongeådalens efterskole i dansk, engelsk og kristendom, er ansvarlig for skolens teaterlinje og har også haft et valgfag i brætspil og strategi.  

I Aarhus har Joachim været pilte- og væbnerleder i FDF Aarhus 1 Møllevang. Han har lavet seniorkursus på Sletten i en årrække, siddet i Ungsdomsudvalget i FDF Landsdel 4, og er nu formand for Seniorcityudvalget til Landslejren 2016.  

Velkommen til Joachim der starter i FDF den 8 februar.