Juulsborg avis

Lørdag.

Den til forsendelse med Vandposten, kongeligt privilegerede
Juulsborg avis

Organ for Møgelø, Alø, Mågeø, og alle de andre paradisøer mellem det ømme kloster og Holger Danskes briller.

Garanteret antipolitisk og total uafhængig af den siddende, stående eller gående regering.

Uden tilknytning til Skipper Skræk, Batmand, Anders And, Basserne, og Thyholm Malketidende.

Bladet udkommer når redaktionens sladdertaske og sladderbøtte er fyldt med sladder og andet skæmtsomt stof.

Egne korrespondenter i Paris, New York, Moskva, Peking, Jegind Havn, Hvidbjerg Lystanlæg, Den Hellige Kilde, Bente’s Gårdbutik, Uglev Kro og Æ dæmning.

Og hvor det ellers synes at være - OPPORTUNETERISTISK..!

Turen herned forløb uden de store problemer. En enkelt prøvede endda at lade op til lejren ved at sove en halv times tid. Nu må vi jo så se om det vil hjælpe dig igennem de næste par dage, Mulle.

Da alle mand var læsset af, prøvede bussemanden at lave en kovending på marken, hvilket resulteret i at Falck nu også har fundet ud af at Thyholm FDF er ankommet til Møgelø.

Vores første reserve bådsmand Erling er vist lidt ude af træning med redningsbåden. Ved første indsejling forsøgte han at vælte anløbsbroen i stedet for at lægge til på normalvis. Ved anden overfart tog han det lidt mere roligt, for midt på søen løb vi tør for benzin og båden gik i stå. Nu får han et par dage køknet til at sunde sig, og så håber vi det går bedre næste gang.

Vejrudsigt:

Sorte skyer over æ Himmelpi, begynder langsomt at gå i opløsning.
Enkelte tordenbrag forventes dog i tanternes soverum, samt lidt buldren i lejrchefens telt.
I morgen tidlig forventes, høj sol over sovesalene allerede fra kl. 06.30.

Pollental:

Våde strømper: 61
Flade madpakker: 14

Dette var slut på dagens avis. Sladder kan indleveres dagligt mellem kvart i og kvart over eller e-mailes på pigmand@blødis.julsø

Tak for i aften

Søndag

Den til forsendelse med Vandposten, kongeligt privilegerede
Juulsborg avis

Organ for Møgelø, Alø, Mågeø, og alle de andre paradisøer mellem det ømme kloster og Holger Danskes briller.

Garanteret antipolitisk og total uafhængig af den siddende, stående eller gående regering.

Uden tilknytning til Skipper Skræk, Batmand, Anders And, Basserne, og Thyholm Malketidende.

Bladet udkommer når redaktionens sladdertaske og sladderbøtte er fyldt med sladder og andet skæmtsomt stof.

Egne korrespondenter i Paris, New York, Moskva, Peking, Jegind Havn, Hvidbjerg Lystanlæg, Den Hellige Kilde, Ry købmands afdeling for franskekartofler, Erlings redningsbåd og Thyholm Maskinstation.

Og hvor det ellers synes at være. -OPPORTUNETTERISK...!

I dag har vi haft besøg fra det hjemlige:

Først et lærerpar med børn fra Thyholm skole. De havde først i skoleferien sat en kajak og en kano i vandet ved Flovlev strand, og efter at have flakket rundt i de indre danske farvande i længere tid, fandt de frem til Møgelø, og vi kunne heldigvis oplyse dem om hvor de var. Og få dem tanket op med kaffe, kage, etc.
Der har ligeledes været besøg fra Odby, af hvad vi kan kalde ret så musikalske folk, der løftede vores fællessang op i en højde, som vi ikke på nogen måde havde fantaseret os til.
Der er i samme forbindelse indløbet en klage fra Sletten, da vores musik instrumenter gik i forstærkeren på storscenen og forvrængede lyden.

Fremlysning: Fundet på A11 under en vandretur til væbnerhytten. 1 armbånd.

Efterlysning: Hvis nogle har set 8 glas kartofler og ligeledes franske kartofler, bedes de henvende sig i køknet. Der er udlovet en dusør på 5 kys fra hver af tanterne, til den der finder det forsvundet.

Vejrudsigten:
Der forventes jordskælv lignende rystelser fra toiletterne den kommende nat og andre høje lyde fra sovesalene. Først på morgenen siger prognoserne dog, at det vil drive over og vi kan regne med en rolig formiddag, dog med lidt bølgegang på søen, hvis vi har husket benzin!

Pollental:
Luft i tarmsystemet: 1048
Oktantal på redningsbåd: 92

Dette var slut på dagens avis. Sladder kan indleveres dagligt mellem kvart i og kvart over eller e-mailes på pigmand@blødis.julsø

Tak for i aften

Mandag

Den til forsendelse med Vandposten, kongeligt privilegerede

Juulsborg avis

Organ for Møgelø, Alø, Mågeø, og alle de andre paradisøer mellem det ømme kloster og Holger Danskes briller.

Garanteret antipolitisk og total uafhængig af den siddende, stående eller gående regering.

Uden tilknytning til Skipper Skræk, Batmand, Anders And, Basserne, og Thyholm Malketidende.

Bladet udkommer når redaktionens sladdertaske og sladderbøtte er fyldt med sladder og andet skæmtsomt stof.

Egne korrespondenter i Paris, New York, Moskva, Peking, Jegind Havn, Hvidbjerg Lystanlæg, Den Hellige Kilde, Tanternes sovegemakker, Jans mosegrise og Bjergkøbing Grandprix.

Og hvor det ellers synes at være.

OPPORTUNUSSERISTISK

Så oprandt dagen hvor vi skulle på landslejren. Turen derover gik over al forventning og efter lidt problemer med at få parkeret æ redningsbåd, var vi klar til at indtage Sletten.
Imponerede byggeri de havde fået banket sammen de gæve Thyholmer, som kun overgås af vores egen bivuak byggeteknik.
Tiden gik hurtigt derovre, der var jo meget at se på og efter en go rundvisning og en og medbragt middagsmad, var vi klar til hjemrejsen igen.
Troede vi da, for ved mandtal opdagede de knap så skarpsindige leder, Torben og Styvel, at Anders ikke var kommet med ud af labyrinten. Heldigvis var han hurtigt fundet igen og efter en fortjent is, gik sejlturen atter hjemover.

Efter hjemkomsten havde redaktionen en raporter på pletten, der var interesseret i at høre lidt om landslejren. Og puslinge Sara var heller ikke i tvivl om hvad der havde gjort størst indtryk på hende. Toiletterne!!!!!! Det var dog noget af det mest ulækre hun havde set. Det siges også at flere er set bakke lige så hurtigt ud af toiletterne, som de gik ind.
Det forklarer nok samtidig kødannelser ved pige toilettet her på Juulsborg, og som de fleste sikkert ved, fik den jo også den helt store rengøring i går aftes.

Resten af eftermiddagen stod på div. aktiviteter, og dem med de sureste tæer, fik muligheden for at få dem og resten af kroppen vasket i en god vandkamp. Her i blandt også lejrchefen.

Der er indløbet en klage:
Værktøjet Dorthe har medbragt til fremstilling af huller, er bedre egnet til at hænge på en væg på et museum. Hun må simpelthen finde noget mere tidssvarende værktøj, hvis hun forventer at få hjælp næste gang.

I dag har der været en mindre rokade, på tante/leder pladserne. Da Ingelise valgte at blive hjemme i stedet for at tage med på tur. Hun havde endda taget kontor arbejde ind for redaktionen, men havde nok alligevel taget munden for fuld. Arbejdet var ikke nået helt, men vores korrespondent har indrapporteret at hun ikke længere er i søvnmangel.

Vejrudsigten:
Der er varslet flot solnedgang over Julsø denne aften og der forventes ro i sovesalene allerede fra kl. 21.30 og dette går først i opløsning lidt før kl. 08.00 i morgen tidlig.
I morgen vil der være rørte vande mellem Møgelø og æ Pi både kl. 10.00 og ca. kl. 13.30 igen.

Pollental:
Sure tær: 102 + det løse
Fyldte toiletspande: 48

Dette var slut på dagens avis. Sladder kan indleveres dagligt mellem kvart i og kvart over eller e-mailes på pigmand@blødis.julsø

Tak for i aften

Tirsdag

Den til forsendelse med Vandposten, kongeligt privilegerede
Juulsborg avis

Organ for Møgelø, Alø, Mågeø, og alle de andre paradisøer mellem det ømme kloster og Holger Danskes briller.

Garanteret antipolitisk og total uafhængig af den siddende, stående eller gående regering.

Uden tilknytning til Skipper Skræk, Batmand, Anders And, Basserne, og Thyholm Malketidende.

Bladet udkommer når redaktionens sladdertaske og sladderbøtte er fyldt med sladder og andet skæmtsomt stof.

Egne korrespondenter i Paris, New York, Moskva, Peking, Jegind Havn, Hvidbjerg Lystanlæg, Den hellige Kilde, Tanternes Sovegemakker, Lisa’s jordbærkage, 1. tumlingernes bivuak og Æ Pimand’s souvenir butik.

Og hvor det ellers synes at være - OPPORTUNETERISTISK..!

Flere af de gamle (ledere og tanter) hang tydeligvis noget i bremserne her til morgen. Dette skyldes hovedsagelig mangel på nattesøvn mellem mandag og tirsdag.
Årsagen til denne manglende nattesøvn, kan nok skyldes de parringsskrig fra gæssene der kredser rundt om Juulsø.
Det kunne tydeligt høres over hele øen i går aftes og et par ledere gik på opdagelse for at høre hvor de holdt til. Ved nærmere undersøgelse, kunne det dog konstateres at disse lyde kom fra en tilsyneladende fuldstændig sovende, ja nærmeste bevidstløs, snorkende lejrchef. Og efter at have forankret hans telt med ½ meters stormpløkker var nattesøvnen reddet, i hvert fald for hans vedkommende.
For ved 00.15 tiden stod Birgitte pludselig fuld påklædt i køknet, endda efter hun havde været til køjs, og spurgte om sejl-overfarts mulighed. Dette krævede naturligvis en forklaring. Og Birgitte forklarede at hun i sidste uge havde indrykket en annonce i Juulsborg avis, hvor hun havde annonceret med noget underholdning ud af huset.
Dette var kommet Silkeborg Sygehus for øre, og da personaleforeningens årlige sommerfest i akutmodtagelsen var ved at gå lidt død, kontaktede de Birgitte, og hun har ifølge avisens udsendte, underholdt det meste af natten med et af hendes favoritnumre, nemlig den velkendte vunni gunni saar. I hvert fald var hun først hjemme igen, først på morgenen. Træt og tydeligvis påvirket af nattens strabadser.

Så kom dagen endelig hvor vi skulle på Himmelbjerget. Vi forlod Møgelø i højt humør. Vi havde allerede ved morgenandagten fuld fokus på at alle var med, både ud og hjem. Det gik heldigvis noget bedre i dag!
Der var lovet flødebolle dusør til alle dem, der nåede toppen før lejrchefen. Der havde han nok alligevel overvurderet egne evner, for han blev slået af samtlige andre deltagere i løbet, undtagen hans egen kone, en bestukken tante, og en halt sejlkårl.
Da vi nåede toppen, skulle de sidste penge så brændes af, og efter at forhørt på priser og kvalitet i samtlige kiosker, lykkedes det da også, at få pengene brugt.
Ingelise lavede endda krash-test på nogle kugler, og da hun havde ødelagt alle dem de havde i kiosken fik hun pengene tilbage igen. Men så var de da også sparet.

Inden hjemrejse, da vi stod ved kajen dukkede et kendt ansigt op. Det var såmænd Tobias Vestergaards farfar der var ude at drive i en af turist bådene, som kaptajn. Det forklare nok også hvorfor Hjejlen tudede så kraftigt ud for Juuleborg i går eftermiddags. Tak for hilsenen.

En af 2. tumlingene har været en rigtig dygtig observans, og har set flere pinlige og ukedelige situationer. Han har dog her til morgen gjort sig selv berettiget til at komme i avisen. For ifølge ham selv er han noget eftertragtet, da de gamle damer altid vil pille ved ham. Men nu skal vi da heldigvis hjem i morgen, så han kan få lidt ro.

Fødselsdage/Jubilæumer
Lærke er blevet storesøster for 3. gang. Det blev en pige igen og det skete faktisk allerede i går og avisen ønsker et stort tillykke.

Morgen Vækning:
Nogle personer har utrolig nemt ved at komme op om morgenen. Ta’ nu Daniel Busk. Mandag morgen stor han op ved 4 tiden, trak i hans tøj og var klar til dagens udfordringer. En meget søvnig Flemming fik ham dog jaget i seng igen, dog i fuld påklædning.
Mulle derimod, kæmper for det meste med at komme op om morgenen. Han har imidlertid fundet et godt middel mod dette. Spis ca. 1,5 kg jordbær lige før sengetid, undlad at lade vandet, og det vil så spænde så hårdt i blæren omkring kl. 7.30, at man er nødt til at stå op og lade vandet.

Fremlysning:
Sara 2. tumling har sidst på eftermiddagen fundet ud af hvorfor hendes nattesøvn var så dårlig, hun har nemlig haft det som prinsessen på ærten og sovet hele natten på en slikkepind, som nogen har lagt i hendes seng.
Den kan hentes på redaktionen, så Sara kan få udsovet inden hun skal hjem.
Karl har ligeledes fundet et tumlinge mærke på boldbanen og håber på en go findeløn.

Vejrudsigten:
Pizza formede skyer, lidt sorte i kanten hænger over Møgelø denne aften. De forventes dog at drive mod Lilleø sidst på aftenen.
I morgen tidlig forventes sol over Møgelø, dog med vand i øjnene fra omkring middagstid, hvor der vil vælte ind med støvskyer af forældre.

Pollental:
Stødtyggegummi: 14
Pimandsfigurer: 9

Dette var slut på dagens avis. Sladder kan indleveres dagligt mellem kvart i og kvart over eller e-mailes på pigmand@blødis.julsø

Tak for i aften