Tilmelding til Baboon City

Alle væbnere tager i Baboon City fredag den 24 marts. Det koster 135 kr at komme med. Tilmeld dig her

Hvem er vi?

I FDF Thyholm er væbnerne delt i 3 hold

Væbnerelever er drenge og piger, som går i 6. klasse. 1. væbnere er børn fra 7. klasse og 2. væbnere er dem, som går i 8. klasse. Som væbner skal du turde bruge dig selv. Tit er det kun fantasien, der sætter grænser for vores aktiviteter. Vi opbygger et hold, hvor vi i fællesskab kan løse selv de allersværeste opgaver.

Typiske aktiviteter

Det er monstersejt at være væbner! Nogle gange sejler vi i kano, sover i bivuak eller laver mad på bål. Vi kan også lave svære opfindelser, som ingen nogen sinde før har set. Væbnere skal også lære en masse brugbare færdigheder, og så deltager vi i det årlige væbnermesterskab, hvor vi dyster mod andre væbnere fra hele landet!

Højdepunkter

Måske er det når crosseren tordner ud over marken

Måske er det når I har strikket en bamse der er så stor at I kan sove inden i den

Måske er det når I deltager i væbnermesterskabet og i fællesskab har løst en af de svære opgaver til top point

Måske er det når jeres hold bor i Kredshuset en hel uge og derfra passer skolegang og lektielæsning

Måske er det på Møgelø, hvor livet på bopladsen, som I selv har bygget, danner rammen om et tæt fællesskab på holdet

Måske er det landslejren hvert 5. år, hvor man som væbner oplever det helt store sus sammen med 15.000 andre FDF'ere