Vær med til at give børn og unge et ståsted at møde verden fra. Du kan støtte FDF Gadstrup-Snoldelevs arbejde ved at yde en penge-gave, der samtidig giver dig ret til skattemæssigt fradrag.

Vi opfordrer individuelle medlemmer, tidligere medlemmer og øvrige venner af FDFs sag til at give en økonomisk gave til støtte for vores arbejde. Gaven kan være et engangsbeløb, et fast månedligt/årligt beløb og/eller en testamentarisk gave.

FDF er godkendt efter Ligningslovens §8a til at kunne modtage skattefradragsberettigede gaver.

Det er en betingelse for at give gaver efter ligningslovens bestemmelser, at giveren ikke må modtage nogen direkte modydelse for beløbet (f.eks. i form af varer, lejrdeltagelse eller kontingentreduktion).

Som giver kan man opnå et skattemæssigt fradrag på op til 16.600 kr. (2020), hvis man giver gaver til godkendte foreninger på i alt 16.900 kr. De første 500 kr. er dog ikke fradragsberettiget og der skal minimum gives 500 kr. i gave pr. forening pr. kalenderår. Vi modtager dog meget gerne gaver på mindre beløb!

Man kan indbetale et beløb ad flere omgange hen over (kalender)året, lige som der kan indbetales til flere godkendte organisationer.

Firmagaver

Hvis du som lokal firma ønsker at støtte os; FDF Gadstrup-Snoldelev, vil det rent regnskabsteknisk fungere som et sponsorat, som dermed også kan trækkes fra i skat. Kontakt FDFs forbundskontor for yderligere information. Ring på tlf 33 13 68 88 eller send email til bogholderi@FDF.dk, husk at oplyse at gaven/sponsoratet skal gives til FDF Gadstrup-Snoldelev.