Er du mellem 6 år og mange år? Er du klar til udfordringer og oplevelser?

Så er FDF måske noget for dig!

Det bedste ved at være medlem af FDF, er at det er et rigtig godt fællesskab. Her bliver man en del af både store og små fællesskaber - kæmpe lejre med 15.000 børn og unge, fede seniorkurser med 200 deltagere og oplevelser med de fem bedste venner. Hvert fællesskab har sin egen værdi. Og FDF er et fællesskab for alle, hvad enten du er vild med IT, du er den næste popdronning eller den sejeste trekker i Himalaya.

Og så er der voksne, der har tid. Tid til at finde på sjove, skøre og spændende aktiviteter og tid til at tro og høre på, hvad du har at sige.

Hvad enten du er med i 14 dage eller 14 år - FDF giver dig værdier og oplevelser for livet:

FDFere kan tage ansvar - for sig selv, hinanden og den verden, vi lever i.
FDFere kan holde ud og følge opgaverne til dørs.
FDFere kan skabe visioner for sig selv og for samfundet.
FDFere er kreative idemagere med en god fantasi.
FDF giver dig mange gode kvaliteter med i rygsækken. De tæller blandt andet, når du skal ind på dit favoritstudie, have en læreplads eller søge arbejde.

FDF er en af Danmarks største kirkelige børne- og ungdomsorganisationer med flere end 25.000 medlemmer. I over 100 år har FDF givet børn og unge formål, fællesskab og udfordringer.

Med venlig hilsen
FDF Hadsund

Vil du være med?

Hvis du tænker på, om FDF er noget for dig, så kig forbi. Har du lyst til at snakke med en leder om, hvad FDF er, så ring til vores kredsleder.

Kontaktoplysninger

Indmeldelse i FDF

Vil du lave en indmeldelse i FDF? Så klik her

Bliv medlem