Tossede verden

I denne leg skal i lege en tossede verden.

Indsendt af Bodil Skovdal
Tossede verden

Beskrivelse

En eller to frivillige sendes udenfor døren. Resten af deltagerne får forklaret, at de skal spille tossede, og det skal de gøre på den måde, at når de bliver spurgt om noget, skal de ikke svare på spørgsmålet, der lige blev stillet, men det foregående spørgsmål.

Den/ de frivillige bliver hentet ind, og bliver forklaret at verden er ved at gå af lave. Det er deres opgave at finde ud af, på hvilken måde verden er gået af lave, og det skal de gøre ved at stille spørgsmål.

Det første spørgsmål de stiller, får de ikke svar på. En deltager må kun besvare et spørgsmål, hvorefter det næste spørgsmål skal stilles til en anden.

Legen slutter når de to udspørgere har gættet, på hvilken måde verden er gået af lave, altså hvilket mønster der svares efter.

Man kan selv bestemme andre mønstre at svare efter, for eksempel at man skal nævne sin nabos navn i sætningen, eller at det første og sidste ord skal starte på "s".

Deltagere

7 - 15 personer

Alder

12 - 18 år

Varighed

10 - 15 min.

Inde/ude

Indendørs

Materialer

Andre lege