En del af verden

FDF samarbejder med andre organisationer både nationalt og internationalt

FDF har en række både internationale og nationale samarbejdspartnere, og er medlem af en række netværk og paraplyorganisationer. 

Internationalt er FDF medlem af tre netværk; Global Fellowship, European Fellowship og FIMCAP. Global Fellowship og European Fellowship er et netværk for kristne børne- og ungdomsorganisationer, hvoraf mange har rod i Boys Brigade, mens FIMCAP er en sammenslutning af katolske børne- og ungdomsorganisationer, hvor FDF er observatører. Man kan læse mere om de internationale netværk og muligheder under internationalt arbejde. 

Nationalt er FDF medlem af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), og er også med i en række kirkelige netværk som Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg (FKOF) og Danske Kirkers Råd. Derudover har FDF samarbejdsaftaler med Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Silkeborg Højskole og andre organisationer eller foreninger omkring konkrete samarbejdsprojekter af kortere eller længere varighed.