Chokoladebutikken
Indsendt af
Kim Vincentz Petterson
Scener
Bagerbutik
Roller
En bager og en kunde
Replikker
- Kunde: Goddag, jeg vil gerne ha' lavet en chokoladebil. Kan det lade sig gøre?
- Bager* Ja, sagtens. Jeg kan ha' den færdig til i morgen.
- Næste dag.
- Kunde: Goddag, er min chokoladebil færdig?
- Bager: Ja, det er den.
- Kunde: Den er vældig fin - men kunne den ikke laves, så hjulene kunne køre rundt?
- Bager: Jo, det skal jeg nok klare til i morgen.
- Næste dag.
- Kunde: Goddag, er min chokoladebil færdig?
- Bager: Ja, her er den med hjul, der kan dreje rundt.
- Kunde: Ja, det er fint, men kunne De ikke lave den, så dørene kan åbnes. Det er jo ikke hver dag, man køber en chokoladebil.
- Bager (med lidt træt stemme): Jo, det skal jeg nok klare til i morgen.
- Næste dag.
- Kunde: Goddag, er min chokoladebil færdig?
- Bager: Ja, her er den med hjul, der kan dreje og døre der kan åbnes.
- Kunde: Ja, det er meget fint lavet, men kunne De ikke lave den så bagagerummet kan åbnes?
- Bager (med MEGET træt stemme): Jo, det skal jeg klare til i morgen
- Næste dag.
- Kunde: Goddag, er min chokoladebil færdig?
- Bager: Ja, her er den. Den skal vel pakkes fint ind i æske?
- Kunden: Nej, det er ikke nødvendigt. Jeg spiser den med det samme.
- Kunden spiser chokoladebilen, mens bageren bryder sammen.
Deltagere
2 - 2 personer
Alder
15 - 60 år
Varighed
2 - 5 min.
Inde/ude
Indendørs
Udendørs