Brødkniven

Replikker

• Handelsmand (kommer ind til konen på gården): Goddag frue! Jeg kunne vel ikke sælge Dem et par nyttige småting. Her er smukke kamme og spejle og sakse og børster og knive...
• Kone: Jo, jeg kunne egentlig godt tænke mig at købe den brødkniv der.
• Hvad koster den?
• Handelsmand: Fem kroner, frue! Prima, prima stål, absolut rustfri - og skarp som en ost.
• Kone: Ja, men så tager jeg den. - Værs'god, her er pengene.
• Handelsmand: Mange tak, frue. - Tak for handelen - farvel!
• Handelsmanden trasker hen ad vejen og træffer manden: Goddag herre. Jeg kunne vel ikke sælge Dem en eller anden nyttig og smuk lille ting.
• Mand: Tja... Hvad har De?
• Handelsmand: Her er alt, hvad hjertet kan begære. Her er børster og spejle og sakse og knive...
• Mand: Hør, De har vel ikke været inde og handle i den firelængede gård derhenne?
• Handelsmand: Den gård der? Nej, der har jeg ikke været.
• Mand: Så kan det godt være, vi kan slå en handel af. Jeg ved, min kone trænger til en brødkniv. Har De sådan en tingest?
• Handelsmand: Jeg har lige netop én eneste tilbage. Se her, herre. Fine sager. De får ikke mage til brødkniv i hele landet, og den koster kun fem kroner.
• Mand: Ja, den ser jo god ud. Den tager jeg. Værs'go, her er pengene.
• Handelsmand: Mange tak, herre. Farvel og tak for handelen!
• Manden kommer hjem til gården.
• Mand: Goddag lille kone! Ved du, hvad jeg har til dig. Gæt engang, hvis du gætter rigtigt, så får du den, og gætter du forkert - ja, så får du den også.
• Kone:Ja, det er jo ikke så let at gætte.
• Mand: Det er noget, du længe har savnet, og den har et skaft, og den kan skære.
• Kone: Du har da vel ikke en brødkniv?
• Mand: Akkurat. Du er en knop til at gætte. - Værs'go!
• Kone: Tak, skal du have. Så har jeg to!
• Mand: Hvad skal det sige?
• Kone: Jo, jeg har lige købt en af handelsmanden, som var her for fem minutter siden.
• Mand: Hvad har du? Næh, den snydetamp, det er dog for galt. Han sagde endda til mig, at han ikke havde været herinde. Men jeg skal give ham kanel. Sådan en bisse!
• Mand (råber): Jens, Jens, kom herind!
• Tjenestemand: Husbond kaldte.
• Mand: Stik ud ad landevejen og se, om du kan hitte ham den handelsmand, som for nyligt kom her forbi. Sig til ham, at jeg meget gerne vil tale et par ord med ham.
• Tjenestemand: Jo, det skal ske.
• Mand: Sådan en. Først at sælge en kniv til dig, Stine, og så lige bagefter sælge mig en lige magen til. Og jeg spurgte ham endda, om han havde været herinde. Men han skal få med mig at bestille. Hvis han tror, at jeg er idiot, så er han kommet til den rette. Nå, der er Jens!
• Jens kommer tilbage, alene og meget forpustet.
• Mand: Nå, fandt du ham ikke Jens?
• Tjenestemand: Jo, han var kommet et godt stykke hen ad vejen, men jeg hittede ham da.
• Mand: Ja, men...
• Tjenestemand: Jo, og så sagde han, at det var slet ike nødvendigt, at han gik med tilbage. For han vidste godt, hvad det var, det drejede sig om. Dt var en brødkniv til fruen. Og jeg synes jo heller ikke, det var nødvendigt.
• Mand: Hvad skal det sige?
• Tjenestemand: Jo, så lagde jeg pengene ud. Og her er kniven! Det er lige fem kroner.