På dette års Møgelø skal vi på eventyr med Rasmus Klump og hans venner. Du kan herunder følge med i hver dags aktiviteter i form af en video, med billeder fra lejren og du kan også læse dagnes lejravis for at blive velinformeret omkring lejrens strabadser.

Lørdag d. 13. juli

I dag møder vi Rasmus Klump for første gang, og etablering af lejren går så småt i gang. For de store betyder det, at der skal slæbes rafter fra bådbroen og ud på bopladserne. For de mindre betyder det opsætning af telte og fordeling af sovepladser.

Dagens lejravis kan findes her. Avisen udgives hver aften efter lejrbål.

Søndag d. 14. juli

I dag har vi lavet modellervoks og færdiggjort vores lejre. Rasmus Klump og hans venner fandt en flaskepost med skattekort i, så vi har også været på skattejagt.

Dagens lejravis kan findes her

Mandag d. 15. juli

I dag har puslinge været på Himmelbjerget og købe Pi-kram. 1. puslinge er nu taget hjem fra årets Møgelø, vi glæder os til at se dem igen næste år, hvor de kan blive her indtil onsdag.

Vi har bygget luftballoner med Pingo og kørt på svævebane med Pelle.

Dagens lejravis kan findes her

Tirsdag d. 16. juli

I dag har vi været på fællesdagsløb sammen med Rasmus Klump og hans venner. Vi løste opgaver og lavede pandekager.

Om eftermiddagen lavede vi tillidsøvelser sammen med hele lejren.

Dagens lejravis kan findes her

Onsdag d. 17. juli

I dag har vi holdt besøgsdag. Vi har fået god mad og været på familieløb.

Til lejrbål sagde vi farvel og på gensyn til 2. puslingene.

Efter en god besøgsdag tog pilte og væbnere på hike.

Dagens lejravis kan findes her

Torsdag d. 18. juli

I dag har alle været på tur. Tumlingene har været på Himmelbjerget for at købe blød-is og Pi-kram.

Piltene vendte hjem fra deres hike. De både soppede og sov ved De Små Fisk på vej ind til Silkeborg. Her måtte de, traditionen tro, give sig i kamp med Jensens Bøfhus' si' allerbedste blød-ismaskine, men måtte se sig overmandet.

Væbnerne er også kommet hjem fra hike. Årets væbnerhike var mere eller mindre inspireret af TV-programmet 'Stormester', der lægger op til at deltagerne skal løse opgaver på kreativ vis.

Dagens lejravis kan læses her

Fredag d. 19. juli

I dag har vi holdt Møgelø-olympiade der bl.a. består af de klassiske discipliner: æggekast, rugbrødsspisning og roning.

Efter lejrbålet gik vi i samlet fakkelbærende flok mod Juulsborg for at synge "Langt over lande" med udsigt over Julsø.

Herefter stod den på hygge i patrujlerne med popcorn, snobrød, pølser og skumfiduser over bål.

Dagens lejravis kan læses her

Lørdag d. 20. juli

I dag var sidste dag på årets sommerlejr på Møgelø. Vi fik alle sagt på gensyn til hinanden.

Tak for en god lejr!